Parforhold & Singleliv
Bookmark and Share


Når bagdelen hænger i knæhaserne og rollatoren er blevet ens faste følgesvend – hvordan fungerer sexlivet så? 

Vi spurgte sexolog Katrine Berling hvordan sexlivet lever videre for de gamle – når de er blevet gamle.

Sidste år var hun på orgasmekursus hos Vera og Steve Bodansky, et ældre, amerikansk ægtepar:

"Og de havde bestemt gang i sexlivet. Da jeg mødte dem var jeg ikke i tvivl om den store kærlighed og hengivenhed, der var mellem dem. Jeg blev ikke kun inviteret inden for i deres stuer, jeg var også med oppe i dobbeltsengen, hvor jeg fik lov at se på hvordan, han tilfredsstillede Vera, ved at give hende en halv times ’EMO’ (Extended massive orgasm).”

• Lidenskab og sex hører det ikke ungdommen til?
”Når man først har set og oplevet så meget kærlighed, lidenskab og lyst mellem to mennesker i den alder, som jeg oplevede hos Vera og Steve, så er man ikke i tvivl mere: Vi har lyst og kan have sex livet igennem."

"Og jeg håber helt ind i mit hjerte, at jeg bliver ved lige så længe som Vera, for hun strålede som en sol! Sex må være hemmeligheden til den evige ungdom.”

"Men selvfølgelig ændrer sexlysten sig livet igennem. Vi har alle perioder i vores liv, hvor vi har meget lyst til sex og perioder, hvor vi ikke har så meget lyst. Det er helt naturligt. "

"Og det er ikke kun lysten, der ændrer sig. Det og også hvad, vi helt konkret har lyst til. Så noget som vi ikke kunne lide at gøre, da vi var i 20erne, elsker vi måske, når vi er ældre. Eller omvendt.”

• Det er vel begrænset, hvad man kan lave af lagengymnastik, når man er gammel? Det er jo hårdt arbejde! 
”Selvfølgelig sætter alderdommen nogle grænser - især på det rent fysiske. Pludselig har vi ikke så meget energi mere, eller vi kan have forskellige skavanker, der kan vanskeliggøre det at have sex."

"Men det behøver ikke at betyde, at vi mister lysten. Det gælder bare om at finde løsninger, eller stillinger, som vi kan have sex i.”

”Faktisk kan det være smertefuldt for ældre ikke at have sex, især fordi de stadig har lyst, men ikke har nogle at tale med det om. Hvem går man til? Sin datter eller søn? Men det er ikke kun sex, vi har brug for livet igennem. Det er også berøring, ømhed og kærlighed.”

 

• Tænder de stadig på hinanden? Rosinbryster, hængerøv og det hele?
”Når man har været sammen i mange år, og er blevet gammel sammen, kan man selvfølgelig godt se, at ens partner ikke ser ud, som

FAKTA

 

  • Katrine Berliing er uddannet parterapeut og sexolog. Hun hjælper folk via rådgivning, terapi og foredrag og har konsultation på Islands brygge. www.katrineberling.dk.
  • EMO - Extended Massive Orgasm er en måde hvorpå manden kan tilfredsstille sin kvinde uden penetration, men gennem bløde strøg på hendes klitoris. Man ligger på en bestemt måde, der er rigtig behagelig for begge parter, så tager manden styringen, fortæller hvad han vil gøre, hvor han vil røre hende, og så gør han det, meget blidt langsomt og sensuelt. Med den rette teknik, kan kvinde får orgasmer der vare i halve og hele timer.
    en længerevarende orgasme der mærkes i hele kroppen.

da man var 20, men det er ikke det, der fokuseres på. Det er den dybe kærlighed og ømhed, man har for hinanden.” 

”Vi kender det vel alle sammen, når vi går en tur, og ser et ældre ægtepar komme gående hånd i hånd. Så giver det et stik i hjertet, og vi tænker, sådan vil jeg også have det, når jeg bliver gammel.”

• Hvis mænd topper i 20’erne når det gælder sex, mens vi kvinder bare bliver bedre – så er den vel helt gal, når vi når over de 70?
"Selv om mænd topper i 20'erne og senere, så kan sex blive smukkere med årene. For jo ældre vi kvinder bliver, jo mere hviler vi i vores krop. Og jo mere vi hviler i vores krop, jo mere slapper vi også af, når vi har sex."

"Det samme sker for mænd. De behøver nu ikke at være en præmietyr, der kan det hele. Det bliver helt ok også at give et knus, og kigge hinanden dybt i øjnene, og de kan slappe mere af, når de har sex."

"Så når begge parter formår at slappe af i sig selv og med hinanden, og ikke mere skal præstere noget, kan vi få et rigtig smukt seksuelt møde. Og det er den form for sex, hjertelig sex, hvor vi ser og mærker hinanden, der er virkelig god sex."

 

Hvad mener du?

  • 13. oktober 2009 - kl. 18:11
    Sgu da ikke nogen nyhed??? tsk tsk.
  • 13. oktober 2009 - kl. 15:55
    Skøn artikel
  • 13. oktober 2009 - kl. 09:30
    Sejt.... Min "gamle" far har en kæreste der er 20 år yngre..... og de hygger sig!
Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Sundhed

Har et dårligt forhold gået ud over dit helbred?

ALDRIG.
Ja, jeg trøstespiste
Jeg fik angst
Jeg fik hårtab
Jeg fik fysisk ondt i brystet
Jeg fik eksem eller andet
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk