Tema: Flad mave
"En kvinde uden mave, er som en rose uden duft!"
Sådan lyder et ordsprog, men de færreste kvinder kigger frydefuldt ned af det lag-på-lag koncept, deres krop har udviklet sig til.
mandag 11.5.2009 09:05
- Af Pernille Aalund
Det er de færreste, der tænker: "FEDT! Min navle ligner en stjernekaster af blå-lilla sprængninger i overhuden, Den vil jeg stolt vise verden!"
Den svære lynlås
Jeg tror ikke alene, det handler om angst for at blive gammel og/eller gå i forfald.
Indimellem kan det ganske enkelt bare handle om behovet for at kunne lukke et par almindelige bukser uden at have et
overflødighedshorn af fedt og
overskydende hud, enten væltende ud over kanten eller foldet sammen, omhyggeligt, (læs: ubehageligt) bag lynlåsen.
Smukke maver
Men maver kan også være skønne, og helt unge piger kan bære mange ekstra kilo på kroppen og stadig ligne en Rubens model.
Det er først, når maven er resultatet af flere børnefødsler eller et kæmpe vægttab - det kan
knibe med kærligheden til egen hud, men igen.. jeg kender kvinder, der nulrer de 3-4 kilo ekstra med den største glæde:
HER, har deres børn opholdt sig i 9 måneder - af flere omgange; de ser deres maver som kunstværker, deres mænd elsker
DIN MAVE-HISTORIE
Vi vil gerne høre fra dig...
herlighederne, og der er intet i denne verden, der ville kunne få dem til at ændre så meget som en enkelt fold.
Skønne folder og vaskebræt
Jeg syntes, der skal være plads til det hele. Plads til dem, der ser deres maver som skønne roser med folder, deler, buler huller - ja hele landskaber af kvindelighed.
Kvinder der føler sig sexede og lækre i deres svulstighed. Det er da fantastisk!! Sikken en mangfoldighed.
Men der skal også være plads til dem, der dagligt kæmper for at træne dem tilbage til fordums tid eller måske vælger at lægge sig under kniven for at
kunne lukke de lavtaljede eller endnu engang nyde en ny bikini i str. 36.
Plads til alle maver
Jeg er fortaler for åbenhed. Jeg er fortaler for tolerancen. Jeg GIDER simpelthen ikke flere løftede
pegefingre og bedrevidenhed på andres bekostning.
Jeg vil gøre plads til alle maver og alle holdninger. Alle aldre og alle beslutninger.
Vi folder maverne ud
I denne uge folder vi maverne ud! Vi træner dem, vi slanker dem, vi får dem opereret (MOM-job, som man kalder det i USA), eller vi elsker dem - helt som de er med alt, hvad der følger med..
Se med!!!!
Kh.
Pernille
Meld dig ind i Oestrogen.dk Klub for gode tilbud