"Den enes tænder minder om et hestebid - bare hvid gange 5" og "De ser ud som kassedamer (…). De har sikkert stjålet pengene" er blandt de kommentarer, du i disse dage finder under en artikel om Kernesunde Millionøser på Berlingske.dk.

Perfide bemærkninger
Kirsten Stendevad og Christine Eilvig fra Millinøseklubben har slået sig sammen med Ninka-Bernadette Mauritson fra Kernesund Familie for at brande deres nye fælles koncept Kernesund Millionøse.

I en Youtube-video fortæller de om deres idé, som blandt andet involverer en teleklasse til kvinder. De vil gennem deres teleklasse lære kvinder at blive sunde og rige - "fordi at dét har I fortjent" som de siger.

FLERE CITATER

"Det var dog det ulækreste jeg længe har set. 3 gamle og penge-griske amerikanske mænd forklædt som 'danske kvinder'. Ingen sund kvinde, med muligheder i livet, ville da have lyst til, at have noget til fælles med de transvistitter. Jeg er forbavset over, at vi ikke har hørt mere fra vores vagthund Pia K"

"Det ubehjælpsomme sprogbrug, det dårlige layout på siden tyder på, at der ikke lige har være professionelle ind over."

"De her 3 kvindemennesker er næsten en kliche på kvinden omkring de 40 som har huset fyldt med tørrede blomster, kurvestole og møbler der skaller på den der helt rigtige autentiske måde - og i fuld sving med at realisere sig selv. "

Kilde: Berlingske.dk

Det skulle de aldrig have sagt. De skulle aldrig have vovet den påstand at lykke kommer til os, så snart vi føler at vi er den værd og klar til at modtage den - for hvad så med alle de kvinder, der er ulykkelige? Er det deres egen skyld?

Er det ikke verden og andre personer, men dem selv der har været brutale mod deres liv?

Det er de følelser, jeg hører, ligger bag en uendelig række af komplet perfide bemærkninger, der på blandt andet Oestrogen.dk og Berlingske.dk er væltet ned over den optimistiske trio i de sidste par dage.

Ud over at bruge ord som "hestebid" og "kassedamer" i en mildest talt ukærlig sammenhæng, er der angreb på alt fra deres layout til frisurer og målgruppe.

Læs også: "Kernesund millionøse er hjernevask"

"Ret uhyggeligt"
Det stopper ikke her. En gammel video af Ninka, hvor hun underviser i dans bliver pludselig også hevet frem fra gemmerne for at få kniven:

"Indtil i går var der også en video på youtube med én af dem der dansede en slags stripperdans hjemme i køkkenet. Imens hendes søn så på... Nu er video-klippet pillet af. Det var ubetaleligt."

"Wow, det er faktisk ret uhyggeligt det der! Og desværre er danse-videoen væk, for det var ellers noget af det mest bizarre jeg længe har set. Virkelig synd for de Ninka-børn - først skal de på en bizar diæt og bagefter skal de stå model til at se deres mor stå og stripper-danse i køkkenet, imens hun rager på sig selv."

Læs også:"Jeg er alt for intelligent til at blive hjernevasket"

Menneskelig drift
Der er mange kommentarer, som er fuldstændigt saglige og argumenterende - sådan som vi nu har ret til at ytre os og diskutere i et demokratisk samfund. Det kan man kun hylde. Men der er mindst lige så mange kommentarer, der, på linje med ovennævnte, krydser den hårfine grænse, og i stedet for

DIN MENING

Hvornår har du sidst haft den følelse i dig? Og hvordan har du det med dig selv bagefter? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder

 at argumentere, går til direkte personligt angreb på kvinderne selv.


Jeg kan godt forstå det. Der er fandeme ikke noget sjovere end at gnide sine hænder og svælge i skadefryd over andre menneskers utilstrækkeligheder - især hvis man kan lave en lille hemmelig klub eller, som tilfældet er her, et nationalt fællesskab omkring vores antipatier.

Det virker særligt dejligt og helende for sjælen når man har det lidt dårligt med sig selv og trænger til et frikvarter fra tanker og følelser der konstant kredser om sit eget skrantende selvværd.

Tilsyneladende er det en menneskelig drift, der fra tid til anden viser sig i os alle, inklusiv Mary Donaldson og Moder Teresa - går jeg ud fra. Det fede ved det her er, at en sådan fælles døds-rus, som jeg vil påstå, der er tale om her, jo kun kan minde os om at vi skal lukke vores selvretfærdige, dobbeltmoralske, emsige små munde godt og grundigt i, næste gang der bliver vist klip fra Armadillo eller Fluernes Herre i fjernsynet.

For vi er der selv - vi har det i os. Selvom der ikke nødvendigvis er et målrettet ønske om at gøre de kernesunde millionøser ondt med vilje, så er det helt tydeligt, at tanken om, at smerte og skam skulle være prisen for de knivskarpe kommentarer, ikke vejer tungt nok for forfatterne til at vælge at få deres adrenalin-sus et andet sted.

Sådan er vi som mennesker: Vi vælger adrenalinen over hensynet til andre mennesker - tilykke med det!

Klummen er udtryk for skribentens holdninger



Hvad mener du?

  • 18. juni 2010 - kl. 18:47
    Fuldstændig enig i at man ikke behøver at svine til og være perfid, men dem der går i den anden grøft og kun kan tale om misundelse og Jantelov, de har heller ikke fattet pointen i ytringsfrihed! Det er tilladt at komme med kritik! Citat: "Formulerer og opfører sig professionelt, indenfor hver deres ekspert område"! Nu er der bare det problem, at de alle tre er 100% autodidakte og har plukket brudstykker ud hist og her, som passer i deres syn på tingene! Det er nemt at være "ekspert", når man selv har opfundet "konceptet"!!
  • 17. juni 2010 - kl. 11:19
    Misundelse har altid et fandens grimt ansigt - og succesfulde kvinder - den kan være svær at sluge! Den del af befolkningen der har modet til at tage ansvaret for eget liv, og hvad der sker og skal ske, kan kun glæde og fryde sig over, at nogle stærke kvinder går forest, træder stien for os, så vi lettere kan følge efter. Samtidig ser de også uforskammet godt ud, formulerer og opfører sig professionelt, indenfor hver deres ekspert område. Når skyggesiderne viser sig i lyset, er de aldrig kønne. I stedet for at projicere dem over på andre, så tag ansvar for dem, og gro samme vej - til succes, rigdom, sundhed og skønhed - verden har brug for det - for os! Tak for jeres inspiration - Kirsten, Ninka og Christine!
  • 17. juni 2010 - kl. 10:26
    Tusind tak for jeres kommentarer. Jo mere spalteplads der bruges på kommentarer om "hestebid" desto mindre er der tilbage til at debatten om hvorvidt der er tale om en "pengemaskine" eller ej. Det samme gælder nødvendigvis for tilhængerne af konceptet, som én herunder nævner. Jeg vil give dig fuldstændig ret - de tilhængere der ønsker at udbrede og advokere for millionøse-budskabet skyder sig selv i foden ved at bruge deres taletid på at svine kritikere til. Venligst Vigga wagtberg, Oestrogen.dk - som takker ydmygt for alle jeres historier, beretninger og argumenter
  • 17. juni 2010 - kl. 10:12
    Hvor har du ret Vigga, og det er jo folk, der kender hinanden, der sidder og kaster grus efter hinanden i medierne. Det synes jeg er endnu mere usmagligt eller også er det bare verdens bedste mediestunt, hvor de i virkeligheden bare hjælper hinanden med øget focus, uanset om den er negativ eller positiv.
  • 17. juni 2010 - kl. 10:06
    Vi har ytringsfrihed i Danmark. Mennesker er generelt (og heldigvis) blevet meget mere kritiske overfor alt det der kommer frem i medierne. Selvfølgelig er det usmageligt hvis tonen bliver for grov. Men hvorfor ikke tage noget af kritikken til sig? Noget må millionøserne jo have gjort forkert i deres måde at få budskabet frem på. Der findes mange succesrige smukke mennesker som udgiver bøger og.lign med lignende budskaber, hvor det kun bliver taget imod med åbne arme!!
1-5
Mad
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk