Vores alle sammens mediedarling Joan Ørting har de sidste par dage prydet forsiderne med hendes spillevende, forførende øjne, frække smil, let opløftede kjole og ikke mindst udsagnet om, at nu har hun taget en elsker.

Og åh, hvor jeg faktisk beundre hende og Carsten for deres fantastiske selvværd til at sætte hinanden fri, deres dybe kærlighed og deres tillid til hinanden og tro/love på, at de bliver sammen for altid. Det er smukt!

Og mon ikke vi alle i en eller anden grad en gang imellem i en lille fantasi kunne drømme om noget lignende, altså at blive sat fri med god samvittighed en enkelt nat eller to?

Vækker vild debat
At være på forsiden betyder at mange, mange mennesker i DK ser rødtoppens forførende udtalelse, og jeg har hørt alle former for kommentarer de sidste par dage, både de rummelige, kærlige, bekymrede, misundelige, dømmende, nedværdigende, bitchie og deciderede ondskabsfulde. Og JA, hun vækker til debat og det gør Carstens ”ja, du må godt” også.

Og mon ikke det er meningen? Vi bliver præsenteret for en hel anden måde at leve, være kærlige, dele livet og seksualiteten på. Hvis det fungerer for dem, er det da fantastisk. Men husk på, at det er deres liv, deres kærlighedsforhold og deres seksualitet, lad det inspirerer og brug det du kan bruge, nøjagtig som et bolig magasin! 
 
Sexolog – learning by doing?

Læs mere

 

Men jeg har sku pokker et lille men, som faktisk gør mig rigtig, rigtig ked af det, fordi mange mennesker i min branche efterhånden får smidt i hovedet ”at sexolog er da noget, man arbejder sig til”! For et af argumenterne er nemlig, at det er en del af at være sexolog, at man uddanner sig og får inspiration sådan ”learning by doing”.

Det begreb lærte jeg meget om på lærerseminariet i sin tid, men jeg lærte også, at man kan læse sig til meget. For hvis den danske befolkning tror, at sexologer er ualmindeligt grænseoverskridende (for vi skal da lige vide, hvor vores grænser går ikke?) og eksperimenterende i deres seksualliv, fordi de skal lære mere eller videreuddanne sig, så sætter jeg faktisk bremsen i.

Meget hårdt endda, for jeg kender faktisk ikke andre sexologer end dejlige Joan, som praktiserer denne learning by doing metode og fred med hendes læreproces – go for it Joan! Hvis det virker for dig/jer, så bare klø på.
 
Bedste reklame: Et fantastisk parforhold

Men jeg arbejder ikke på den måde, ej heller de sexologer jeg kender, om de så er seksualvejledere,  kliniske uddannet sexologer, uddannet fra Joan, Tanja, Yasmin eller fra Goteborg/England eller andre steder i verden. Og kan vi ikke godt lade være med at skære alle over en kam?

Nej, vi er MANGE, der videreuddanner os ved ganske faglige kurser, undervist af kompetente psykologer/psykiatere/andre sexologer, der er mere specialiseret inden for et bestemt område. Vi uddanner os ved at gå i supervision, sparre med hinanden og gå i egenterapi.

Vi læser bøger, nyeste forskning, vi er nysgerrige, åbne og undersøgende. Vi udvikler vores parforhold og arbejder på ”Walk your talk”. Jeg kender til flere eksempler, hvor sexologens/parterapeutens partner er taget med på kursus, og hvor de så har lært f.eks. tantra sammen

Maj Wismann
Sexolog Maj Wismann

og gået i dybden med hinanden.

Mit mantra er f.eks. at den bedste reklame, jeg kan gøre for min business, det er da at have et fantastisk parforhold selv!
 
Vi behøver ikke tages i rumpetten
Og lad os lige sætte et par ting på plads:
Det er ikke en del af pensum af gå i svingerklub, eksperimentere med sprøjte eller multiorgasmer, at bolle til højre og venstre, dyrke


Man behøver ikke at have prøvet alt som sexolog
for at kunne udtale sig mener Maj Wisman.

urinsex, være sin partner utro, eller undersøge HVOR mange mænd man kan ”tage” på én gang i rumpetten!

Eller hvor træt man bliver efter at have hængt på korset i 8 timer og have hele lårbenet besat af nåle! Eller for den sags skyld eksperimentere med anal udblokning, scat, dyresex eller nekrofili.
 
Retten til at læse sig til viden
Jeg vil råbe højt og påkræve mig retten til at læse mig til viden, og jeg mener på ingen måde, at det gør mig til en mindre kompetent sexolog, fordi jeg ikke laver ”Learning by doing” på samtlige fagområder inden for sexologiens verden.

Så lad os lige slå fast. Sexologer uddanner sig mange steder og på mange måder og én lille, meget lille procent eller ligefrem promille, uddanner sig gennem erfaringer.
 
Kærlige, men bestemte sensommer tanker
Maj

 

Hvad mener du?

  • 09. november 2009 - kl. 20:42
    Joan Ørting - hendes elsker - hendes mand. Hvor har folk dog travlt. Hvis de har det godt med det, så kommer det da ikke andre ved. Lad dem lege som de har lyst. Vi er et ældre par (60+). Vi leger da med dem der tiltaler os. Vores grænse er utroskab, men så længe vi ikke går bag ryggen på hinanden, så har vi ingen problemer hverken med oplevelser alene eller oplevelser i fællesskab. Ja, det var hvad vi ville sige.
  • 18. september 2009 - kl. 16:53
    Det er da helt op til Joan og hendes mand, hvordan de vil leve deres liv, og kun dejligt at de kan rumme at ha' en elsker til Joan. Og det er jo ikke kun hendes mand, der skal være rummelig, det er også Joan der skal være i stand til at holde tingene adskilt. Jeg er selv gift med en dejlig mand, og har også i mere end 2 år haft en ekstra ven, med min mands accept, og det er en balancegang at holde følelserne adskilte selvom det er min mand, jeg elsker. Gitte
  • 08. september 2009 - kl. 16:44
    haha - årets joke "learning by doing" - simpelthen den fedeste undskyldning for at være utro. men så skal lægerne jo også skære i sig selv - tandlæger bore i sig selv - frisøren klippe/permanente sig selv - osv - - nej kære joan, du er simpelthen for sjov. Og at du absolut skal frem i medierne med det - viser hvor medieliderlig du også er.... ja man må grine - det er vist det eneste der er at gøre - også af din vatp.. af mand du har - - christ!!
  • 03. september 2009 - kl. 19:56
    Jeg vil da bare lige sige, at en af grundene til at jeg ikke er gift, skyldes at mine kærester ikke kan klare, at jeg er levende og glad - jeg tror de bliver jaloux. Det er godt nok sexet og det som tænder dem, men det virker jo ikke som at jeg er en særlig sikker person at satse på i det lange løb og så finder de en tilsyneladende mere stabil fast partner. Der er bare lige det ved det, at jeg er ret så monogam - så jeg må sige Joan, du er sørme heldig med din mand, men som du selv nævner, så er i nok lidt samme typer, hvilket får det til at fungere - til trods for at I har andre af og til.
  • 03. september 2009 - kl. 15:21
    Jeg er kunne ikke være mere enig end med den sidste der har skrevet. Det er meget forskelligt hvor vores grænser går. Og det er lige præcis vores grænser der definerer os og gør os til de individer vi er. Dem skal vi holde afst og være stolte af :-)
1-5
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk