Man skulle tro, at danskerne var fejlfri. Vi har ihvertfald ustyrligt svært ved at tage ansvar, indrømme fejl - og helt umuligt bliver det, når vi skal sige undskyld.

Niels Brinch er lige blevet smasket ned på gaden. Uanset hvad, så er det selvfølgelig ikke ok at slå.

"Jeg var stiv"
Niels og hans chef mener, at han er blevet tæsket, fordi han laver Station2. Dem, der var tilstede, forklarer, at det var fordi, at Niels Brinch var mega provokerende og nægtede at forlade den privatfest, han crashede i en hestebrandert. Ingen af parterne har tilsyneladende selv nogen andel i konflikten?

Og så er der farveladen, Susan K., som i en cocktail af sprut og raseri fik kylet et af de tunge fadødkrus i hovedet på en garderobedame. Susan har forklaret, at garderobedamen var provokerende.

Efterfølgende har Susan K. højlydt beklaget sig. Ikke over hendes opførsel - nej, hun har beklaget sig over, at hun under sin varetægstsfængsling ikke kunne deltage i et madprogram på TV3.

FAKTA

Ditte Okman er klummeskribent for Oestrogen.dk. Hun er 34 år og har ingen børn, men heldigvis en walisisk, høflig og helt utrolig kæreste, der kan rumme mere end de fleste.

Ditte har arbejdet i den israelske sikkerhedstjeneste, på B.T., SE og HØR og Ekstra Bladet.
Hun elsker trylleshows, mad, støre hoteller, tylkjoler og høje hæle. Hader smålighed, uhøflighed og regler. Ved ingenting om mode.

Vil allerhelst til USA hele tiden, men har også lige opdaget Barcelona.
Er blevet tyk af at have fået en sød kæreste.
Stjal utrolig meget som barn.
Synes at alt under bæltestedet er sjovt.

Arrangerede sin fars begravelse - men der kom kun tre venlige veninder, der aldrig havde mødt ham. Håber, at der kommer flere til hendes bryllup - hvis altså hun nogensinde bliver spurgt.

Vi lader den stå et øjeblik. Ikke noget med undskyld til pigen, som har fået seks sting i hovedet. Ikke engang en tynd forklaring i retninge af: ups, jeg var stiv. Ingenting.

Angrebet af en taxachauffør
Forleden bestilte jeg en taxa til min bopæl. Den drønede lige forbi, fordi chauføren tilsyneladende ikke kunne se nummeret på døren.

Jeg indhentede ham længere nede af vejen og blev verbalt overfaldet.

Årsagen? I hans egen utilstrækkelighed - eller i angst over, at jeg først skulle gakke ud på ham, valgte han lige for en sikkerheds skyld først at svine mig til med:

"Ja, man kan jo ikke se en skid, hvordan fanden skal jeg kunne se bla bla bla, når I bla bla bla." Jeg var mundlam.

Hvad blev der af: Gud, undskyld jeg kørte forbi dig, jeg havde svært ved at se dørnummeret. Eller lidt humor? Nej, selvironi er en svær diciplin

Opfør dig ordentligt!
Nå ja, og så var der lige den, om dengang Ditte fik overfuset sin kæreste i selvretfærdighed. Fik beskyldt ham for alt muligt overgeneraliserende, han ikke burde tages til indtægt for.


Det var dengang Ditte satte sig ind på sit kontor og surmulede - og til sidst måtte gå på Facebook og konsultere en god veninde, hvordan det nu var, at hun kunne komme tilbage.

Hvordan var det nu, at hun kunne få sagt undskyld. Fik krammet kæresten hårdt ind til sig, kigget ham i øjnene og fik sagt, at hun selv var urimelig, og at at hun elskede ham.

Trist. Undskyldningen blev efter tilløb og åndedrætsøvelser afleveret - og åh, hvor føltes det dog godt.
Men skulle vi ikke alle sammen prøve at anstrenge os lidt i høflighedens - og ikke mindst rimelighedens navn, og så tage lidt ansvar og opføre os ordenligt overfor hinanden?

Læs også:

Jeg vil være en fest
Jeg skider ikke rosenblade

Hvad mener du?

  • 08. april 2010 - kl. 13:18
    hi hi hi - der er fordele og ulemper ved alt - MIN MENING..
  • 04. april 2010 - kl. 13:00
    Ditte Okman: "Hader smålighed, uhøflighed og regler." Den lader vi lige stå et øjeblik.
  • 04. april 2010 - kl. 12:58
    "Det var dengang Ditte satte sig ind på sit kontor og surmulede - og til sidst måtte gå på Facebook og konsultere en god veninde, hvordan det nu var, at hun kunne komme tilbage. " Haha. Det er simpelthen guldkorn det der. Man kan lige forestille sig Ditte Okman blive vred på sin taxachauffør for derefter at gå ind på Facebook og "surmule" over en psykisk syg kollega, Ditte Okman synes at være mester i at lukke varm luft ud foruden at hun mangler ethvert tegn på empati, og som sådan er hun jo ret velegnet til at være spindoktor for Venstre.
  • 04. april 2010 - kl. 10:49
    Ah ja - kunsten at sige undskyld. For år tilbage sagde man undskyld, så begyndte man at tvinge folk til at sige undskyld, og det resulterede i overfladiske undskyldninger som man tydeligvis ikke mente. Det var ikke godt, så man begyndte i stedet at undskylde at nogen var blevet kede af de ting man havde sagt - og nu har Ditte Okman selv opfundet det næste niveau: Man siger undskyld fordi nogen har hørt (eller læst) det man har sagt (eller skrevet) - ikke fordi man sagde (skrev) det, ikke fordi det sårede, men ganske enkelt fordi det blev opdaget. Jeg spår Okman en stor fremtid inden for spin-arbejdet, hun har allerede her i påsken vist at hun kan flytte alle mediernes opmærksomhed lige derhen hvor hun vil have den. Sejt gået!
  • 03. april 2010 - kl. 02:10
    Hvordan får en så utiltalende og klam de venner ? Walsted (DR-vært) etc, det er jo helt sygt. Kan se dem for mig, sidde og grine af voldsofre, arbejdsløse og psykisk syge til deres par-middage i Hellerup. De er selvfølgelig begge sikkert medlem af Læger uden grænser, red barnet mv., føj øfj. Håber inderligt at hun skal gå en rum tid før en af hendes yuppie-venner forbarmer sig over hende og giver hende et nyt job.
1-5
Søndag shopbanner
Nytår

Slankekur

Er du gået på slankekur i januar?
Ja, jeg skal have tabt mere end 10 kg.
Ja, jeg skal have tabt 5- 10 kg.
Jeg skal have tabt 1 - 5 kg.
Jeg skal ikke tabe mig
Jeg skal tage på
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk