Børn
Bliv ægdonor som Anne
Måske du burde være ægdoner... Oestrogen.dk mødte Anne, der jævnligt donerer æg, og opfordrer andre til at gøre det samme.
mandag 27.4.2009 08:04
- Af Louise Jakobsen, louise@oestrogen.dk, Foto: Colourbox
FAKTA
Ægdonor
- For at være donor skal man være under 35 år, helt rask og man må ikke have arvelige sygdomme.▪ ▪
- Ægdonoren skal ifølge loven altid være anonym, derfor bringer vi heller ikke Annes fulde navn her, men det er redaktionen bekendt.
- Donerede æg må aldrig befrugtes med sæd fra en donor, da barnet altid skal kende mindst én af sine genetiske forældre.
Anne ligger på briksen med fødderne i stigbøjlerne. Hun er lokalbedøvet i underlivet og påvirket af smertestillende medicin.
Hun mærker derfor ikke, at lægen mellem hendes ben stikker en lang tynd nål gennem vagina-væggen til æggestokkene og henter de otte ægceller, hun har produceret i denne måned. Anne er ægdoner.
Cølibat og sprøjterForud for æg-udtagningen har Anne givet sig selv hormoner for at fremme æg-produktionen, så hun producerer mere end det ene æg, der er almindeligt per cyklus – og for at forhindre, at ægløsningen kommer for tidligt.
Hver aften i 10 dage giver hun sig selv en injektion i maveskindet. To gange i løbet af de ti dage har hun været til kontrolscanning.
Hun kan selv blive gravid i perioden og skal derfor være i cølibat eller bruge
kondom.
Opfylder drømme "Jeg ser på det som mit eget lille kemi-eksperiment," fortæller Anne. Hun er 24 år og universitetsstuderende. Hun har ikke umiddelbart planer om at få sine egne børn, men kan godt lide idéen om at sprede sine gener.
"Jeg synes, at det er en fascinerende proces, og så bidrager jeg til at opfylde et barnløst pars højeste ønske. Det er da utroligt, at jeg kan det. Det er en fantastisk følelse – det skulle alle kvinder prøve."
Ingen betaling til kvinder Anne og andre kvinder der donerer æg, må ikke modtage honorar for donationen. Reglen skal forhindre, at pengene bliver et incitament til at donere æg, for kvinder, der vil tjene lidt mere.
På dette punkt adskiller ægdonation sig fra sæddonation, hvor manden godt må modtage honorar for donationen. Argumentet er, at ægdonation involverer en omfattende hormonbehandling med risiko for bivirkninger, og dertil kommer selve ægudtagning, der, til forskel fra sæddonation, er et egentligt indgreb!
Læs også:
Kvinder vil have rige mænd
Vil hellere have en pige
Love hjælper mod selvmordsforsøg