Parforhold
Din mand er ikke tankelæser
Hvis du mener, din mand bør gætte dine tanker, er du dumpet ned i en af parforholdets fælder.
tirsdag 9.3.2010 07:03
- Af Familie Journal, Vivi Rasmussen, foto: colourbox
Du kan gøre meget for at optimere dit parforhold, men det bedste, du kan gøre, er at navigere uden om de fælder, der findes i alle forhold.
Hvis du kan det, er du på rette kurs. De største fælder er følgende ifølge psykoterapeut Vivi Rasmussen på Familie Journal:
- Du får ikke sagt det, du mener. Følelserne tager over, og det gode udsagn bliver glemt.
- Du styrer familiens begivenheder, tanker og følelser og får derved kontrol (tror du).
- Du glemmer, du er kvinden i forholdet.
- Du kan ikke holde bøtte og vil diskutere alting.
- Du udviser ingen respekt og får kun det samme tilbage.
Læs også: Find kærligheden på 6 mdr!
Åben op
Vi kvinder begår en stor fejl ved at tro, vores mand er tankelæser. Det er han IKKE.
Vivi Rasmussen
svarer i brevkassen
på Familie Journal
Fortæl om dit behov frem for at sløre det for din mand.
Gå ud fra, at han kun forstår det, som han hører, ser og oplever.
- Vil du have hans opmærksomhed, så bed om den.
- Vil du have hans knus, hans nærvær, hans opmærksomhed – så bed om det.
- Vil du føle dig hørt, så bed om det.
Læs også: Så mange bruger sexlegetøj
Kvinde, tag dig i agt
Vi kvinder begår en stor fejl ved at tro, at vi kan styre familien. Det kan vi IKKE.
Vi kan guide, vejlede, støtte, udvise tolerance, være gavmilde, forstående og kærlige.
Er vi forstående og kærlige overfor os selv, er vi det givetvis også overfor andre i familien.
Kan vi modsat ikke være det overfor os selv, vil familien være den, som står for skud, når vores egen lille verden falder sammen. Vi vil udvise vores indre dæmoner i familien og håbe på at møde forståelse og tilgivelse – men er det det mest hensigtsmæssige for alle parter?
Kvinde, tag dig i agt for at være lige præcis den, du ønsker – hvis du ikke er det lige nu, er der måske noget, du har brug for at arbejde med?
Læs også: Uintelligente mænd er utro
Læs mere på FamilieJournal.dk