TEST
Vi tester: Solcreme
Vi har testet billige og dyre solcremer for dig, så du kan finde den, der passer din sommerhud!
fredag 9.7.2010 13:07
- Af Redaktionen, foto: PR/Colourbox
Glem alt om brødrister-solbrændt og heftige solcremer, der fedter og får din hud til at slå ud. Find den bedste solcreme her.
Læs: Bikiniklar: Sådan når du det!
Den sunde kulør – Vichy Capital Soleil SPF 30
Vigga Wagtberg, journalist
Solcreme (eller faktorcreme som det åbenbart hedder nu) fra Vichy kan jeg varmt anbefale!
Vichys solcreme er lækker! Den har en fantastisk duft af sol og appelsiner - man kommer i sommerhumør så snart man får låget af. Konsistensen er lækker og drøj - den er fed på en måde, som huden rigtigt godt kan lide, når man er på stranden.
Cremen giver en effektiv solbeskyttelse. Jeg har brugt den i ansigtet en dag, jeg var ude fra morgen til aften - ikke en smule rødmen var der at spore i mit ansigt. Jeg havde fået en lille bitte smule kulør af den sunde slags, men gik grundlæggende stadig under betegnelsen "bleg" da solen gik ned.
Udover at dække som den skal, er den god fordi, den får huden til at se lækker og sund ud.
Pris 139 Kr. for 150 ml.
Mild og effektiv sollotion – Cosmea Sollotion SPF 15
Charlotte Haase, redaktør
Jeg har en lys skandinavisk hud og er allergisk overfor de fleste ansigtscremer, så glæden var stor, da jeg kunne bruge Cosmea Sollotion SPF 15 til ansigtet uden at blive irriteret. Den er fri for alkohol, farvestoffer og parabener.
Den er også uparfumeret, hvilket er et stort plus, så øjnene ikke løber i vand. Jeg følte, at den gav god fugt til mit ansigt gennem den tilsatte rapsolie. Cosmeas solprodukter kan varmt anbefales og kan købes på Apoteket.
Pris 107 Kr. for 200 ml.
Læs: Få de nyeste skønhedstrends
Det lugter af luksus - Dermalogica Multivitamin BodyBlock SPF 20
Lindi Winkel, journalist
Dermalogica Multivitamin Bodyblock er mine nye bedste ven i solen! Både på kroppen og i ansigtet giver denne SPF beskyttelse og rigeligt med fugt.
Den har været med mig på Roskilde Festival i år, og selv om solen har skinnet nærmest uafbrudt, og jeg har opholdt mig i den rundt regnet konstant, så er jeg kun blevet solkysset – og ikke krebsrød!
Og når urinstøv og andet godt udtørrede min hud, har den også fungeret på bedste vis som almindelig fugtgivende creme.
Dermalogica Multivitamin BodyBlock SPF 20 er en del af Dermalogicias Daylight Defense Kit – pris: 425 Kr.