Skønhed
Få de nyeste skønhedstrends
Korte eller lange negle? Vipper eller læber? Vi giver dig de nyeste skønhedstrends!
mandag 28.6.2010 15:06
- Af Redaktionen, foto: Colourbox/PR
Det er ikke til at komme uden om: Alt ser bare bedre ud på en let solkysset hud.
At kuløren så helst skal være resultatet af forsigtig brug af selvbruner, springer vi let og elegant over i denne omgang.
I stedet giver vi dig her sommerens skønhedstrends, så du kan kaste dig stilsikkert ud i de lange sommeraftener.
Neglene:
Hold dine negle korte og let rundede. Med sommerhænder kan du enten vælge at give den gas med farver i overstregningstusch-genren, eller satse på det stilsikre med farver i den grå-brune ende af farveskalen.
Gyldne sommeraftener
fra Chanel
Tip! Til sommerfesten er de tætte metalliske neglelakker perfekte! Se eksempelvis Chanels Gold Lamé.
Quattro Eyes fra Niles Jord
Øjnene:
Smokey eyes er tilbage – men til de lange sommeraftener skal de være lettere end de vanligt sorte.
Prøv med en lilla skygge, og påfør øjenskyggen på samme måde som med de klassiske smokey eyes – men spar på skyggen og ton godt ud.
Quattro Eyes fra Nilens Jord har alle de rigtige farver (165 Kr. Nærmeste forhandler 44958000)
Tip! Hvis du endnu ikke har investeret i kvalitets pensler – så er det på tide!
Læs: Epilator: Så ondt gør det
Vipperne:
Denne sommer handler det hele om vipper! Der skal være fuld knald på dådyrbuskene, og man må meget gerne tilføje lidt ekstra vipper, når der skal festes.
Stod du ikke forrest i køen, da de uddelte øjenvipper, kan du tjekke Lancômes Hypnôse Precious Cells ud. Her loves man både volumen, farve og pleje.
Tip! Prøv også Diors Diorshow Blackout mascaraer – det er sortere end sort!
Læs: Juni-tilbud til skøn og sund hud
Læberne:
Sommer er mere til gloss end læbestift. Let farvede, skinnende læber er smukke til sommerteinten, og der findes et væld af smukke lipgloss i alle tænkelige farver.
Vi har forelsket os i Coral Red fra Natural Wonder (199 Kr. Nærmeste forhandler: 70222298)
Tip! Beskyt dine læber, når du solbader – forbrændte læber med pink lipgloss duer ikke.
Læs: Vi tester hårtørrere
La Roche-Posay
Hydraphase
Intense Legere
Coral Red
fra Natural
Wonder
Huden:
Glødende og gennemfugtet – ikke firser-forbrændt og branket!
Husk, at selvom du ikke er placeret på en solseng med en reflekterende plade under hagen, så får dit ansigt stadig sol. Pas og plej din hud ekstra godt – brug altid solfaktor, og vær gavmild med fugtende cremer.
Tip! Har du tendens til tør hud, så tag dig tid til at fugte din hud flere gange inden du drager af sted. La Roche-Posays Hydraphase Intense Legere lover masser af fugt – men glem ikke spf’en! (Find La Roche-Posay på Apoteket - vejl. pris 179 Kr.)