Vi anbefaler
Vi anbefaler: Hårdføre produkter
Hvilke skønne produkter kan redde den tørreste hud og få dig lækker igennem de hårdeste forhold? Læs med.
torsdag 8.7.2010 07:07
- Af Lindi Winkel, foto: Privat/PR
Urinstøvet kilder i næsen. Håret klistrer sig desperat til hovedbunden. Truckervask forgår efter lag-på-lag- princippet.
Den daglige skønhedsrutine er…en øl om morgenen.
En tur på Roskilde Festival er ikke præget af velduft eller velplejet hud. Og derfor er de produkter, der kan klare den beskidte most virkelig virkningsfulde! Mine redningsprodukter er….
Exuviance Evening Restorative Complex – 359 Kr. for 50 ml.
Efter en lang dag i sol og støv føles huden som en henlagt mumies ditto.
Derfor plaskede jeg Exuviances natcreme i hovedet, og hver gang føltes det som om, jeg gav spirende rynker et spark i røven og fik mimikken tilbage!
Læs: Få de nyeste skønhedstrends
L’Oréal Paris Resist & Shine Titanium - Scarlett Red 500 – 89,95 Kr.
Neglelak er essentielt på Roskilde. Det skjuler de kulsorte negle.
I ti dage var Scarlett 500 min bedste ven, og selv om den naturligvis ikke ligefrem lå fejlfrit hele vejen, så klarede den sig bedre, end jeg havde forventet.
Læs: Redaktionens favoritter
Alterna Caviar Dry Shampoo – 299 Kr.
Som lovet røg Alterna i tasken til Roskilde. Og blev udsat for store udfordringer.
Efter et ikke offentliggjort antal dage uden hårvask, tog jeg mig sammen og kastede tørshampooen i håret. Og ikke bare føles håret pludselig ganske rent, det virkede også fyldigt og duftede sågar rent.
Læs: Vi tester hårtørrere
Botanical extracts Hydra Max Mask – 150 Kr. for 40 ml.
Ti dage på en mark. Det var forventeligt at huden trods creme-plaskeri skreg på ekstra forkælelse, da jeg kom hjem. Et gavmildt lag Hydra Max Mask fra Botanical Extracts klarede de tørre ærter!
Jeg synes bestemt, jeg kunne mærke min hud suge til sig af de fugtende godter, og resultatet var nærmeste glødende.
Læs: Læg en hurtig sommer makeup