Anbefalinger
Væk med frossen hud og knirkende hår
Oestrogen.dk’s redaktions skønheds-feticher er præget af frostgraderne, og vi tyer til fed creme og heftig kur.
mandag 8.2.2010 13:02
- Af Redaktionen
Redaktionen på Oestrogen.dk har haft fingrene nede i cremekrukkerne, for at finde de bedste produkter, så du kan finde rundt på hylderne af produkter, der lover og lover...men holder de?
Disse gør!
Førstehjælp til frossen hud
Jeg er nok ikke den eneste, hvis hud lider gevaldigt under de tæerkrummende frostgrader, der gnaver i kinderne.
Huden trænger til ekstra fugt nu, og jeg har fundet Estelle & Childs Ecorganic Face Cream kan klare de frosne ærter! Cremen er ren, certificeret økoguf og uden parabener.
50 ml 225 Kr. Kan købes i Magasin og specialbutikker
- Anbefalet af Lindi Winkel, journalist
Mit hår knirker!
Allerede i november bliver mit hår så tørt, at det begynder at knirke mere end sneen under mine støvler. Mit hår hader vinter!
Men heldigvis findes der noget, som hedder hårkur, og dét er min redning.
Hårkuren BC Total Repair Treatment fra Schwarzkopf er fantastisk og livgivende for høstakken på mit hoved.
Efter et kvarter i håret føles det som den blødeste silke. Det er ren magi! Er du parabene-hysterisk så hold dig dog langt væk fra dette produkt - det er hverken økologisk eller svanemærket.
129 kr. på billigvoks.dk
- Anbefalet af Rikke Wagtberg, journalist
Endelig noget der virker
Hurra for en mascara! Så kom der knald på vipperne - perfekt, hvis der står fest og farver på skemaet.
Den nye Falsies Mascara fra Maybeline med Pro-Keratin + fibre gør vipperne tætte og ved hjælp af den buede børste får du en glamourøs effekt.
Vejledende pris: 99,95kr. Lanceres i marts 2010.
- Anbefalet af Sandie Winkel, kosmetolog og klubansvarlig
Læs også:
Tilbud på Smashbox
Din makeup gør dig syg