Forskning
Din makeup gør dig syg
Opbevarer du ikke din makeup korrekt, kan de forskønnende remedier udgøre en sundhedsfare, mener forsker. Makeupartist Sandie Winkel guider.
torsdag 22.4.2010 12:04
- Af Lindi Winkel, lindi@oestrogen.dk, foto: Colourbox
Cremerne strammer rynkerne op. Mascaraen låner os et par dådyr-øjne.
Og hele baduljen kan give os farlige infektioner.
Makeup er som mad
Vores forskønnende remedier er nemlig på mange måder ligesom mad – og bør opbevares på samme vis. Det siger forsker ved Højskolen i Oslo Colin Charnock til Forskning.no:
”Kosmetik og cremer indeholder blandt andet vand og fedtstoffer, som kan give grobund for bakterievækst.”
Cremerne i sikkerhed
Er du på jagt efter en god ansigtscreme med pumpe, så bakterierne holdes ude? Så se f.eks. Clarifying Day Care fra Jurlique. Køb den her!
Eller prøv Creme Matité fra Beauté Pacifique. Køb den her - på tilbud!

Infektioner og allergi
Derfor er skal du ikke bare røre godt rundt i cremekrukken, når vidundermidlet begynder at skifte farve eller konsistens.
Fedtstofferne i produktet kan nemlig være harske, og begynder der at vokse bakterier i produktet, kan der være fare på færde.
Og så er det hverken frisk hud eller lange vipper, der bliver resultatet, men allergiske reaktioner, øjeninfektioner og eksem.
Ud af dampen
Står din creme i badeværelset, som ofte også fungerer som midlertidigt dampbad efter politisk ukorrekte laaange bade, er der endnu større risiko for, at bakterierne råhygger i krukkerne.
”Tilførsel af luft efter åbning og opbevaring i varme og fugtige omgivelser, kan sætte ekstra skub i bakterievæksten,” forklarer Charnock til Forskning.no.
Cremer på kammeret
Vi behøver dog ikke at have skønheds-arsenalet stående ved siden af leverpostejen i køleskabet, beroliger kosmetolog og makeupartist Sandie Winkel:
”Opbevar cremer og makeup ved stuetemperatur. Det kan ofte være en god idé at sætte det på soveværelset, hvor der ofte er køligt og mørkt.”
Kosmetolog og makeupartist
Sandie Winkel
Hvad gør vi så?
Ifølge kosmetolog og makeupartist Sandie Winkel er det også en god idé at kigge en ekstra gang på emballagen, inden du shopper din næste creme.
”Det bedste er at finde en creme med en pumpe, da der ikke kan komme luft i kontakt med produktet. På den måde undgår man luft, snavs fra fingrene og andet guf kommer i forbindelse med dit yndlings produkt,” siger hun.
”En creme på tube er også ok, mens creme i en krukke er det mest udsatte.”
Læs også:
Chanel fik lakken på fingrene
Se ung ud med store læber
Spar på makeup-fjerneren