Test
Epilator: Så ondt gør det
Hvor smertefuld er hårfjerning med epilator i virkeligheden? Oestrogen.dk har kastet sig på slagmarken og prøvet én af helvedesmaskinerne.
onsdag 2.6.2010 09:06
- Af Jasmina Gluhic, foto: PR
Hårfjerning er blot et af skønhedsritualerne, og de fleste af os kvinder forbinder det ikke ligefrem med velbehag.
Tårerne presser sig frem, når de små, fine hår trækkes ud med rod. Men følelsen af de glatte ben bagefter, kan hurtigt få én til at glemme alt om smerten.
Læs også: Den bedste sommerstil til dig
Epilator fra Remington
Tre udgaver
Men måske behøver man slet ikke at lide for skønheden. Remingtons ny epilator-serie lover mindre smerte samt et langtidsholdbart resultat.
Serien består af en 3-i-1 epilator, en 2-i-1 epilator, en 6-i-1 kosmetisk trimmer og en bikinitrimmer.
FAKTA
Epilatorer kan købes fra ca. 380 kr. til 700 kr. på Elgiganten.dk
Remingtons epilator kan købes i Matas
Læs mere om hårfjerningsprodukter fra Remington på Remington.dk
Oestrogen har testet 3-i-1 epilatoren, som fås med tre forskellige epilator-hoveder, der kan skiftes ud alt efter behov.
3-i-1 epilatoren kan bruges til hårfjerning på benene, under armene og til mindre og pletvise behandlinger.
Læs også: Vind Sex & the City taskeholder
Praktisk og anvendelig
Epilatorens multianvendelighed scorer point hos denne skribent. Det er skønt med en epilator, der kan bruges flere steder på kroppen. Den fylder ikke meget i ens toilettaske og den er ret praktisk, så man kan sagtens tage den med, når man for eksempel skal ud og rejse.
Samtidig kan den sættes til en stikkontakt og lades op ligesom mobiltelefonen, så man undgår at skifte batterier gang på gang.
Læs også:Vind skønhedsbehandling med laser
Ikke så effektiv
Men der er også nogle forbehold. De små pincetter, som trækker hårene ud, fungerer ikke helt optimalt. Under epileringen ryger de fleste hår af, men desværre efterlader epilatoren også et par småhår hist og pist, og enkelte genstridigt strittende hår rund omkring kan være ret irriterende.
Selvom Remington lover et langtidsholdbart resultat, gik der for mit vedkommende ikke lang tid, før jeg kunne syne ukrudt på benene igen.
Epileringen er ikke vildt smertefuld, og jo oftere man bruger epilatoren, jo mere vil ens hud vænne sig til det og følsomheden mindskes. Remingtons 3-i-1 epilator er praktisk anvendelig og smertereducerende, men den er ikke helt så effektiv, som man kunne ønske sig.
Så vi på Oestrogen giver den 3 ud af 5 stjerner.