Tendens
Færre fedtsugninger grundet Finanskrisen
Amerikanerne er ramt i pengepungen. Det gør, at flere rynker og deller får lov til at blive, hvor de er, men brysterne bliver stadig forstørret.
fredag 7.5.2010 13:05
- Af Vigga Wagtberg, vigga@oestrogen.dk, foto: PR
De mangler penge i USA - også de rige. Det går ud over udseendet, for nu vil de ikke investere helt så mange penge i kirugiske forskønnelsesprojekter.
I følge American Society of Plastic Surgeons - foreningen for amerikanske plastic kirurger - er de amerikanske plastickirurgers indtjening dalet drastisk i 2009. Det skriver
New York Times.
Læs også: De bedste badedragter og bikinier
Antallet af udførte operationer indenfor næse-ændringer, øjenlågs-reduktion, fedtsugning og brystforstørrelser faldt i 2009 med næsten ni procent. Det vil sige kun godt 1,5 mio operationer i USA mod næsten 1,7 mio operationer året før.
Bryster stadig populære
Og det lader til, at det især er fedtsugningerne, der er blevet skåret ned på. I hvert fald er antallet af udførte fedtsugninger faldet med 19 procent.
Brystforstørrelserne er dem der lever bedst - de er kun reduceret i antal med seks procent.
Økonomiske problemer kan være årsagen. I USA er den gennemsnitlige pris på en fedtsugning af maven 28955 kr. eksklusiv bedøvelse og gebyr for brug af operations-stue.
Læs også: Vi taber os ikke for sundhedens skyld
Rige udsætter operationer
"Plastic kirurgi er en luksusforbrugsgode" udtaler Dr. Michael F. McGuire til New York Times. Han praktiserer i Los Angeles og er formand for American Society of Plastic Surgeons.
"Folk tænker sig om en ekstra gang, før de bruger penge. Og selvom de har pengene, har jeg bemærket at selv meget velhavende patienter udsætter operationerne" siger han.