Spis hovedpinen væk!
Vi er hurtige til at kaste os over pilleglasset, når den enerverende hovedpine igen viser sit grimme fjæs. Det er nemt, og det virker … men næste gang kan du overveje af skifte pillerne ud med et af nedenstående – sundere - råd. De siger, det virker!
torsdag 19.7.2012 13:07
- Af Lonnie Kjer, foto: All Over
Vi ved det godt. Når du har ondt i hovedet, er der ikke det mindste overskud til at prøve alternativer til de små piller i glasset, man bare ved, virker. Men det er altså alternativer, insisterer kk.no og amerikanske undersøgelser på. Enkelte af dem virker endda decideret fristende. Hvem gider f.eks. ikke godt kaste sig over en god kop kaffe? I begrænsede mængder er koffein godt for din hovedpine. Eller mod, rettere sagt.
Duft mod smerten
Og det er også dér, midt i smerteland, du roligt og med god samvittighed kan flå posen med perbermyntepastiller op. Alene lugten hjælper på din hovedpine og kan ganske enkelt reducere smerten, siger neurolog Alexander Mauskop til Huffington Post. Ingefær, der efterhånden får æren for at kunne helbrede det meste, er også et vidunermiddel, når det drejer sig om at fjerne hovedpinene eller migrænen. Prøv det, prøv det.
Én gang til for prins Knud ...
Og så er der alle de sædvanlige råd, der klinger en lille smule mere af dårlig samvittighed, fordi vi bare ikke lige lever op til dem. For ja, vi ved godt, motion er rigtig godt. Vi ved også godt, at vi skal sørge for en god nattesøvn, drikke masser af vand og spise ordentlig, vitaminrig mad, og at de ting til sammen måske ville reducere både antallet af og længden på vores hovedpiner. Men Rom blev jo ikke bygget på een dag ...
“Han får for lidt!” – hva’ med dig?
”Op med humøret!”
Et æg af de virkelig friske!