Den fylder meget, ikke? Maden. Hvad vi spiser, hvornår vi spiser, og hvor meget vi spiser. Har vi nu husket hørfrøene, de sunde bær, og undgik vi de livsfarlige kulhydrater, stivelsen, de flydende kalorier og – portion nummer to. Det hele er lige meget nu, hvis man skal tro den seneste trend, der på en enkelt dag kastede to nye bøger om emnet på redaktionens bord. Så måske er der noget om snakken?

Kender du det?
Per Brændgaard, cand.scient i human ernæring, er en af forfatterne til bogen Mindful Spisning, og han og medforfatteren, klinisk psykolog, Uffe Damborg, får hurtigt inviteret læseren indenfor i forordet, hvor en del af os nok kan føle os en smule truffet. For kender du bare lidt til dét at veksle mellem en form for overspisning eller benhårde slankekure, mellem glæden ved mad og knalddårlig samvitighed, så skulle mindful spisning altså være sagen – også for dig.
"Det handler om at spise med opmærksomt nærvær," fortæller Per Brændgaard.
"Det er utroligt, hvad vi egentlig tænker på, mens vi spiser, og i mindful spisning skal vi koncentrere os om dét, vi gør lige nu," siger han.

Nyd maden – dét betaler sig!
Under alle omstændigheder handler det mest af alt om at komme ud af slankekurene og ind i et naturligt og sundt spisemønster, der går mere ud på, hvordan du spiser, end hvad du egentlig propper i munden. Om vi er tilbage ved den gode gamle model om at tygge maden 36 gange, inden du synker, melder historien intet om. Og dog. For det handler i hvert fald om tempo, sanselighed og glæden ved at spise, og dén kan de fleste af os sikkert godt finde frem. Hvis vi giver os tiden til det. For en af grundene til, at taljemålet vokser, kan være når vi propper maden i os – hurtigt – og så at sige bliver for tykke, fordi vi spiser på en stressfølelse.
"Hvis vi spiser for at stresse ned, er det ikke kroppens behov for mad, vi spiser på, og så kan man komme til at spise for meget for hurtigt - for at få det bedre," fortæller han.

Drop kuren - den virker ikke!
Så lyder opfordringen om at gå langt udenom samtlige slankekure en hel del sjovere. Og det kan vi åbenbart roligt gøre. De virker nemlig ikke, mener Brændgaard.
"Forskning viser, at slankekure feder. Det nytter ikke at stå der med en kur, hvor du skal undgå sukker i den periode, kuren varer. Restriktioner holder i det hele taget ikke, når vi skal tabe os, for det, vi ikke må spise, fylder pludselig alt for meget."
I det hele taget er der ikke mange løftede pegefingre at fidne i mindful spisning. Selv chokoladen må vi gerne kaste os over, opfordrer forfatteren. Vi skal bare slutte fred med trangen og spise det langsomt, med nærvær og med stor nydelse. det sidste bliver ikke noget problem ...

Bogen udkommer d.10.august.

Læs Per Brændgaards 10 myter og sandheder om kost og psyke:

Myte: Usund mad virker stressende.
Sandhed: Usund mad virker afstressende. Det er derfor, man får mere trang til at spise det, når man er stresset.

Myte: Sund mad virker afstressende.
Sandhed: Diæter, kostplaner og strenge madregler kan øge det samlede stressniveau ved at give mad-stress.

Myte: Usund mad giver dårligt humør.
Sandhed: Dårligt humør giver trang til at spise usund mad, fordi det dulmer de negative tanker og følelser.

Myte: Sund mad giver godt humør.
Sandhed: Ja, det har en betydning for hjernen og dermed humøret, men kun på længere sigt. Usund mad kan derimod give godt humør her og nu.

Myte: Overspisere er grådige og mangler viljestyrke.
Sandhed: Overspisere er stressede og overspiser for at stresse ned.

Myte: Det er let at overholde en slankekur eller kostplan.
Sandhed: Det er helt vildt psykisk krævende at overholde en slankekur eller kostplan.

Myte: Psykiske problemer skyldes ernæringsmæssige ubalancer og mangler.
Sandhed: Den alternative ernæringsbranche overdriver kostens indvirkning på psyken. Psykiske problemer skal håndteres med psykoterapi – ikke med ernæringsterapi, selvom ernæringsterapi i nogle tilfælde kan have en udmærket placeboeffekt. 

Myte: Overvægtige skal bare tage sig sammen, spise mindre og bevæge sig mere. Luk munden og let røven!
Sandhed: Det er ikke så enkelt. Det minder om mobning og overser de psykologiske forhold ved kost, motion og livsstilsændring.

Myte: Spisning og vægt bliver udelukkende reguleret af et fysiologiske system, der bl.a. omfatter sult og mæthed, hvor kostens sammensætning har afgørende betydning. 
Sandhed: Det fysiologiske paradigme overser fuldstændigt betydningen af psykosociale og opmærksomhedsmæssige faktorer.

Myte: Du er, hvad du spiser.
Sandhed: Du spiser, hvad du er.

”Spis hovedpinen væk”

Læs også ”Er du pæreformet? Tillykke!”

Trang til selvforkælelse? Besøg Shoppen!


Dagens horoskop findes her!