”Nå, er det dén tid på måneden,” spørger din dårligere halvdel, mens du er ved at bide hovedet af både ham og resten af familien. Og med god grund. Op til ti procent af os er påvirket af det månedlige angreb i en grad, så det går ud over vores hverdag. Og resten mærker selvfølgelig også til, at det faktisk er den tid på måneden, hvor man har mest lyst til at lægge sig under dynen og aflyse alle aftaler.

”Hun er da bare præmenstruel” …
Men faktum er, at dét at være præmenstruel ikke bare er noget, man ’siger’. PMS – præmenstruelt syndrom – er såmænd en reel undskyldning for at være en anelse kortluntet. Der er bare ingen, der ved, hvorfor det opstår. Men noget tyder på, at hormonvariationer i forbindelse med ægløsning og efterfølgende menstruation har en betydning, og at kønshormonet progesteron spiller en rolle. Da kønshormonerne kan påvirke en lang række organsystemer, kunne en særlig følsomhed over for hormonerne være grunden til, at nogle kvinder rammes langt højere end andre.

Fysiske symptomer på PMS ...
Brystspænding
Smerter i brystkirtlen
Hovedpine
Væskeophobning
Led- og muskelsmerter
Tyngdefornemmelse og ømhed i underlivet
Vægtøgning
Oppustet mave
Svimmelhed
Øget appetit
Smagsændringer
Hede/svedeture

Motion, medicin og meget bedre vaner
Men er der overhovedet en vej ud af den kedelige gentagelse, der som regel indfinder sig omkring 30-35 ås-alderen. Ja. Op til flere, endda. De gode motions- og spisevaner er oplagte bud, ligesom dit forbrug af alkohol, nikotin og koffein roligt kan sættes ned. Men ved egentlig præmenstruel migræne, som nogle lider af, må der migræne-medicin til, og fylder underlivssmerterne og hovedpinen alt for meget, har gigtmidler og paracetamol vist sig at have en gavnlig effekt. Calcium menes også at kunne lindre symptomerne, og endelig kan p-piller have en gavnlig effekt på de tilbagevendende smerter.

Det virker!
Under alle omstændigheder viser det sig, at op til 80 procent af de behandlede kvinder oplever en positiv effekt af behandlingen – uanset hvilken behandling, der vælges, og selvom der er stor forskel på symptomerne. Hvor én gruppe kvinder kan nøjes med de fysiske gener som f.eks. smerter i brystkirtlen og ledsmerter, lide andre også under psykiske forandringer. Det kan – udover humørsvingningerne – f.eks. være søvnproblemer, glemsomhed og depressioner – alt sammen symptomer, der som regel forsvinder eller mindskes kort efter menstruationens start.

Lys for enden af tunnelen …
Når PMS især rammer humøret og kan resultere i decideret depressive symptomer, er der i dag god dokumentation for, at psykofarmaka afhjælper de psykiske symptomer. Dét foregår i så fald i tæt samråd med læge eller psykiater.
Da symptomerne, uanset og de er fysiske eller psykiske, gentager sig cyklus efter cyklus, kan det være en god idé at notere dig, hvilke symptomer, der bliver ved med at dukke op i en periode på f.eks. tre måneder for nemmere at kunne vurdere, hvilken behandling der er bedst for lige præcis dig. Tilbage er der én enkelt god nyhed … PMS stopper, når overgangsalderen indfinder sig …

Kilde: netdoktor.dk

Psykiske symptomer på PMS ...
Følelsesmæssig ustabilitet
Humørsvingninger
Irritabilitet
Aggressivitet
Træthed
Depression
Rastløshed
Søvnbesvær
Manglende koncentrationsevne
Afmægtighedsfornemmelse
Glemsomhed




 














Har du hørt om menstruationskoppen? Læs med her!

 

Læs også ”Træt af menstruation? Gør noget!”


Her er Shoppen!


Husk julekalenderen til dig!




Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk