vaccinationer
Vaccinen, der beskytter mod livmoderkræft! Har du fået den?

For 3600 kr. vaccine, og så er du beskyttet mod HPV-virus og livmoderkræft. Lyder det dyrt? Det kommer vel an på, hvordan man ser på det. Vaccinen menes at beskytte mod op til 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft, og gynækolog Christine Felding er ikke i tvivl: Der er god grund til at lade sig vaccinere, selvom du for længst har holdt din 30-års eller din 40-års fødselsdag. Men meget kommer an på dit privatliv … for det giver endnu mere mening at lade sig vaccinere, hvis du er single, siger hun. Og Christine Felding taler lige ud af posen til både sine patienter – og til oestrogens læsere.

Godt gift – bedre beskyttet
”Jeg er ikke bleg for at spørge ind til mine patienters privatliv, og hvis en patient fortæller mig, at hun har været gift i 20 år med den samme mand, og der tilsyneladende ikke er grund til mistanke om sidespring fra nogens side, fortæller jeg hende, at så står hun altså ikke ’øverst på listen’ over kvinder i risikogruppen,”  fortæller Felding til oestrogen.
Men det er der en hel del andre, der gør, og den frygtede livmoderhalskræft, som stjæler spalteplads i disse dage er langt fra forbeholdt de yngre modeller. Det er bare dem, der får tilbuddet om den gratis vaccine. Dét bakker Felding op omkring, men at udelukke resten af landets kvinder for tilbuddet, vækker ikke begejstring hos Felding.

Vaccinen for de unge
”De unge boller som kaniner i dag, og derfor giver det selvfølgelig mening, at de får vaccinen tilbudt, men der er studier, der viser, at de modne kvinder også burde vaccineres, og en stor del af livmoderhalskræft-tilfældene rammer altså dem mellem 30 og 40,” fortæller hun og giver en mulig forklaring på, hvorfor det kun er en udvalgt skare af kvinder, der gratis får gavn af vaccinen – et tilbud, der netop for nyligt kom til unge kvinder op til 27 år.
”Vi kan simpelthen ikke kapere det, hvis det pludselig bliver meldt ud, at alle kvinder i Danmark op til 45 år skal vaccineres. Det er svært at gå ud med en ny medicin og vaccine og få folk til at tage imod det, og ikke engang journalisterne kan jo forklare, så vi forstår det, hvorfor det burde være sådan, og hvad HPV-virussen egentlig er for noget.”

Er du single? Afsted til lægen!
Men Felding møder dem selv i sin praksis – de modne kvinder i risikogruppen.
”Det er f.eks. dem, der er blevet skilt og igen er fri på markedet. Og så er det selvfølgelig alle dem, der har fået foretaget en kegleoperation og tidligere har haft celleforandringer.
Men vi skal huske på, at der er stor forskel på, om du bor i Rungsted eller i Ishøj. For mange kvinder er det utrolig mange penge, siger hun om vaccinen, der koster 3600 kr. og gives af flere omgange – og som man kan få for halv pris, hvis man altså er medlem af sygeforsikringen ’danmark’.

Vaccinen uden bivirkninger
Og nej, der er ingen bivirkninger ved vaccinen, og dét er der en god forklaring på.
”Altså, det her er en snydevaccine. Du får sprøjtet noget ind, som ligner en viruspartikel, men den er helt tom, der er ingenting i den, den har intet DNA, ” forklarer hun. Men fordi kroppen tror det er en virus, og fordi det ligner virus, danner kroppen antistoffer
”Hvordan kan det være farligt?, ” spørger Felding, der selv kender svaret og minder om, at der er andre grunde til at få vaccinen end lige præcis frygten for livmoderkræft.
”Pludselig ser vi også et voldsomt stigende antal tilfælde af hoved-halskræft uden helt at vide hvorfor. Før var det rygerne, det ramte – men nu kan en del af forklaringens være -  oralsex.”

Få vaccinen, pas celleprøverne
Men uanset hvor gammel du er, er der altså god rund til at bestille tid til lægen, hvis økonomien rækker til det. For HPV-virus kommer forbi de fleste af os. Vores immunsystem klarer det bare selv. Hvis vi er heldige.
”Hvis dine celleprøver er normale, så har dit immunforsvar klaret det for dig. Men derfor kan virus jo komme senere hen, når partneren f.eks. bliver udskiftet. Uanset alder. Og vaccinen har stadigvæk en meget god effekt, selvom du ikke kun er 26 år eller yngre. For selvom den ikke længere beskytter med hundrede procent, beskytter den faktisk mod kræften med over 90 procent.
”Så har du råd, så gør det dog … og pas dine besøg hos lægen,” lyder Feldings råd.

 

Kræft uden alder!
Det er ikke ligegyldigt at blive vaccineret, selvom du er blevet en ældre dame og sexlivet måske har været ikke eksisterende i årevis. Ligesom en stor del af af tilfældene af livmoderhalskræft rammer kvinder mellem 30 og 40 år, er der også en del tilfælde 75-års alderen.

Læs mere om ”Vaccinen for de udvalgte!”

 

Læs også ”Hurra for hormonspiralen!”

 

Har du besøgt Shoppen i dag?

Hvad siger stjernerne om 2013? Køb et årshoroskop her!


Relaterede artikler

Tidens Kvinder: Hvad kalder du dit underliv?

Kvindens kønsdele har lagt øre til lidt af hvert, men nu gør Tidens Kvinder op med de tabubelagte og negative navne i en stor konkurrence om at finde et helt nyt navn til den ædle del

Mænd er vilde med 'modne' kvinder!

Fyrre, frisk og fucking fantastisk! Også i sengen. Modne kvinder har nemlig masser af selvtillid, hviler i sig selv og ved, hvad de vil ha. Og dét er mænd helt pjattede med.

Kvinder længe leve!

Hver tredje danske kvinde mister livet på grund af en hjerte-kar-sygdom, og det er over 9000 hvert eneste år. Kampagnen Kvinder Længe Leve skal sætte fokus på sygdommen og behandlingen af de kvindelige patienter.
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk