Vind bryster ...
Jo, den er go’ nok. Væk er de dage, hvor man blev glad for at vinde en flaske vin eller et halvt kilo kaffe. Nu står der rejser og biler på menuen, når der udskrives konkurrencer. Eller bryster!
mandag 27.8.2012 10:08
- Af Lonnie Kjer, foto: All Over
Går du og sukker lidt over dit spejlbillede og dine mangel på fortrin, så er der lys forude. I hvert fald hvis du har lyst til smide 279 kr efter hjemmesiden www.vindbryster.dk, der netop har set dagens lys. Manden bag, Tom Frank Christensen, udlover nemlig et par spritnye og helt perfekte bryster til dig, der kan give en god forklaring på, hvorfor netop du skal vinde brysterne.
”Jeg fik bare idéen en dag og synes, det kunne være sjovt at gi’ nogle kvinder muligheden for at få deres drøm opfyldt,” fortæller han.
Bryster, bryster …
Og det er fra på lørdag, du skal slå til. D.1.september skydes konkurrencen nemlig i gang, og den stopper ikke før udgangen af året, hvor en hel del kvinder kan se frem til at vokse gevaldigt i omkreds, hvis det står til bagmanden. Og efter alt at dømme vil det de næste fire måneder vrimle med billeder af håbefulde kvinder og deres uperfekte bryster på hjemmesiden. Brugerne stemmer på deres favorit – ikke dén, der nødvendigvis har de mest trængende bryster, men dén, der fortjener det mest - og for hver 350 deltagere, trækkes en vinder. Og hvis du tror, det hele er sjov og ballade, er der faktisk alvor bag. Tom frank Christensen garanterer, at minimum ti procent af indtjeningen går direkte til Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om konkurrencen her!
Læs også ”Det’ bare bryster!”
… eller ”Kunstige bryster gi’r bedre sex!”
Stram ind og glat ud … tjek Shoppens shapewear!
Hvordan bli’r din uge? Læs dit horoskop her!