Kvindeliv
Nudler og æg af plastic
08.04.10
Hvis japanerne gerne vil se maden, før de bestiller den på en restaurant, så kan de heldigvis se maden i vinduerne i form af plastic- og gummimad.
Udenfor enhver restaurant med respekt for sig selv er der nemlig præcise efterligninger af, hvad menukortet rummer - nudler, bananasplit, sushi, æg eller pizza med rejer - alt mad bliver fremstillet i plastic og gummi.
Turister der ikke taler japansk kan så også forstå, hvad de kan få at spise på den pågældende restaurant – og de ynder ofte at bringe en plasticmad-souvenir med hjem.
Fotograf: Thora Bruun