Videnskab
Latter stopper dine blodpropper
Grin og red dit liv! Ny forskning viser, at godt humør sætter en stopper for livsfarlige sygdomme.
mandag 22.2.2010 16:02
- Af Rikke Wagtberg, rikke@oestrogen.dk, foto: colourbox
I følge nye videnskabelige resultater offentliggjort i tidsskriftet European Heart Journal, er det ikke kun agurker og klidkiks, der skal til, hvis du vil undgå hjerte-kar-sygdomme.
Positivitet virker effektivtEn undersøgelse foretaget af canadiske forskere viser nemlig, at en positiv livsindstilling effektivt modvirker blodpropper. Det skriver
Videnskab.dkUndersøgelsen blev udført ved at følge 1739 canadiske personer gennem 10 år. Gennem interviews og studier af deres ansigtsudtryk på video blev testpersonerne vurderet og bedømt af forskerne.
De blev efterfølgende kategoriseret på en positivitets-skala fra 1 til 5. Samtidig blev de også undersøgt af læger, som vurderede deres helbredsmæssige tilstand.
Færre blodpropperSamtidig med at deltagernes helbredsmæssige tilstand viste sig at være bedre desto højere de scorede på positivitetsskalaen, afslørede undersøgelsen også det gode humør havde en forebyggende effekt på forekomsten af blodpropper.
Faktisk så god en effekt at for hvert ekstra positivitets-point deltagerne scorede, mindskede det risikoen for blodpropper med 22 procent.
I følge Videnskab.dk udtaler Dr. Karina Davidson:
"Deltagere med ingen positiv indstilling havde 22 % større risiko for iskæmisk hjertesygdom end de deltagere med en lille positiv indstilling. De havde til gengæld 22 % højere risiko end dem med en moderat positiv indstilling."
Positivt budskabIsær denne opdagelse er positivt overraskende, mener professor og overlæge Eva Prescott fra kardiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital:
"Det er velkendt, at man lever mere usundt, hvis man er deprimeret. Det er en af grundene til, at man ser en sammenhæng mellem depressioner og udvikling af hjertekarsygdomme." udtaler hun til
Videnskab.dk, fortsætter:
"Det er nyt at se på, hvad der beskytter mod hjertekarsygdomme, og ikke hvad der forårsager dem. Det er et meget positivt budskab at komme ud med," siger hun.
Forskerne har stadig tilbage at undersøge hvor stor en del af forskellen, der kan forklares med at positive mennesker slet og ret lever anderledes end de deprimerede.
Nydelse godt for helbredetCoach og sundhedsguru Gitte Koldtoft er ikke overrasket over de nye resultater. Til Oestrogen.dk udtaler hun:
"Livskvalitet er simpelthen så vigtigt! Nydelse hænger uløseligt sammen med et godt helbred. Det nytter ikke noget at spise en masse selleri, hvis man hader det." siger hun, og fortsætter:
"På den anden side er det også svært at grine hele tiden hvis man har fysisk ondt. I forbindelse med debatten om forholdet mellem helbred og livsglæde vil jeg derfor gerne sætte fokus på en ny "både - og"-mentalitet i stedet for den "enten-eller"-tankegang vi bruger nu."
Sundhed skaber euforiGitte Koldtoft hentyder blandt andet til forskning omkring stoffet nitric oxide, der er en gas som strømmer ud fra kroppens blodkar, når vi udsætter den for dét, Gitte Koldtoft kalder
ægte nydelse. Ægte nydelse definerer hun som de ting, der er sundt for kroppen. I følge Gitte Koldtoft skulle nitric oxide have en positiv virkning på blodgennemstrøming, neurotransmittere og smertelindring.
"På den måde kan man sige at der ikke er så meget latter i medicin, men der er masser af medicin i latter" siger hun til Oestrogen.dk
Læs også:
Sådan bliver du slank i sneenDrik te og undgå at overspiseLæs mere om sundhed på Gitte Koldtofts hjemmeside
Koldtoft.dk