Startvægt: 73 kg
Vægt nu: 70,5 kg

Jeg har været meget følelsesladet i denne uge.

Og så har jeg haft en omgang maveonde, der har suget alle kræfter ud af mig. Jeg har derfor haft tid til at tænke mit liv igennem.

Jeg har mærket mig selv. Noget som jeg ikke har kunnet de sidste 10 uger, fordi jeg har trænet mig væk fra mine følelser.

Smerten skyldes ikke træningen
Når det har gjort ondt, så har jeg koblet det sammen med min træning. Når jeg har været træt, har jeg koblet det sammen med min træning.

Men i virkeligheden har 50 procent været min krops desperate forsøg på at få mig til at stoppe op og tænke mit liv igennem. For der sker rigtig meget i mit liv.

Min mor er her ikke mere, og det skal jeg forholde mig til. Hun er her fysisk, men psykisk er hun væk. Det er underligt og noget, jeg har svært ved at acceptere.

Og da jeg var syg og lå i sengen fra morgenstunden, kun afbrudt af ture i pendulfart til, ja hvad tror du, så kravlede min "lille" 7-årige søn op under dynen og lå og puttede sammen med mig og nød det. Han lå bare og kælede og krammede, og lige der gik det op for mig, hvor meget jeg går glip af.

Mange morgenrutiner
Typisk er jeg jo ude af døren kl. 5.30, på vej til enten svømmehallen eller fitnesscentret. For jeg har jo bildt mig selv ind, at det var smart at være væk om morgenen.

Her ville det gå mindst ud over familien. For vi har helt forskellige ritualer om morgenen.

Jeg står op og har forberedt min morgenmad dagen før og skal bare skære lidt frisk frugt. Nicolas vil helst vågne til morgen-TV og spise morgenmad samtidig. Patricia er ligesom mig en langsom vågner og står op før alle andre, så hun når det hele. Og manden spiser først, når han har afleveret børnene og har været ude med hunden. Så der er ikke nogen morgensamling over morgenmaden.

Jeg traf en beslutning
Men for lige at vende tilbage, så tog jeg nogle vigtige beslutninger, mens jeg lå i sengen og mærkede følelserne vælte ind over mig. Jeg besluttede mig for, at jeg vil træne et par gange om ugen i min frokost, for jeg er så privilegeret med at have fantastiske træningsfaciliteter på min arbejdsplads.

På den måde kan jeg være hjemme et par morgener om ugen og være sammen med familien. Og jeg er sikker på, at jeg også får mere ud af min træning, hvis både hjerte og krop er i forening med hinanden. Ellers bliver det til sidst en sur pligt, som bare skal gøres. 

Hvis træningen ender med at være det frem for at være lystdrevet, så går det galt. Så lad det være en opfordring til alle om at træffe de rigtige valg omkring træning i forhold til familien. Nogle gange skal du være kreativ for at få hverdagen til at hænge sammen.




Læs også:
Mor med maske og seler
Udfordring: "Jeg vil gennemføre en Ironman"