Sund & Slank
Bookmark and Share

logo

Fakta

Vulvodyni betyder egentlig bare smerter i vulva. Vulva er betegnelsen for de ydre kønsorganer, det vil sige venusbjerget, de ydre og indre skamlæber og alt deromkring ind til mødomshinden.

Det anslås, at 15 procent af alle kvinder i 20-30 års alderen, der opsøger en gynækolog, har vulvodyni i større eller mindre grad.
;

Flere tusinde danske kvinder lider af den gådefulde sygdom vulvodyni også kaldet ’den skjulte smerte’. Lidelsen forårsager smerter lokaliseret i slimhinden i kvindens ydre kønsorganer.

Svie, stikken og prikken
Vulvodyni er en relativ ny sygdom, forstået på den måde at lidelsen først inden for de sidste par år er blevet anerkendt som en sygdom. Den føles som en intens brændende og sviende fornemmelse, eventuelt med en følelse af ruhed og tørhed og med kløe, hævelse og rødme til følge. Smerterne kan være så voldsomme, at kvinden hverken kan cykle, bruge tamponer eller have sex.

Reelle smerter - ikke hysteri
Man ved ikke, hvorfor vulvodyni egentlig opstår. Lidelsen rammer især unge kvinder, der endnu ikke har født og kan forværres af psykiske belastninger. Men det er vigtig at slå fast, at vulvodyni ikke er det rene hysteri.
- Der er helt klart tale om reelle smerter. Bare man rør kvinden med en vatpind, skriger hun af smerte, fortæller gynækolog og overlæge Christine Felding.

Behandling
- Vulvodyni kan hos nogle være opstået i forbindelse med en infektion, og her kan man i mange tilfælde behandle. Hos andre er det umuligt at finde en årsag, og så kan man desværre kun forsøge at lindre.
Smerterne fortager sig dog for det meste af sig selv, men det kan tage måneder og i værste fald flere år.

Den skjulte smerte
Mange kvinder forsøger af blufærdighed at bide smerterne i sig – deraf tilnavnet ’den skjulte smerte’. Men selvom man ikke altid kan behandle sygdommen, er det dog vigtigt at søge hjælp. Bare det at få en diagnose og blive støttet og forstået kan være vejen til bedring.

Hvad mener du?

 

For at afmelde nyhedsbrev, skriv email og klik her

Tilmeld dig SHOP.DK's nyhedsbred og deltag i lodtrækningen om lækre præmier!
Barsel i Estland

Kunne du tænke dig at holde barsel i 3 år?

I Estland har man 3 års barsel
Fantastisk, I wish
Godt for børn og forældre
Jeg ville blive sindssyg
Stakkels overbeskyttede børn
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk