Slank
Har mænd mere selvkontrol end kvinder?
Kan det virkelig passe, at mænd er bedre end kvinder til at undertrykke sult og holde snitterne fra fadet?
fredag 10.9.2010 13:09
- Af Redaktionen, Oestrogen slank/foto: Colourbox
Forestil dig, at du er rigtig sulten. Og der står en cremet chokoladekage foran dig. Ville du kunne undertrykke din trang til at kaste dig frådende over herlighederne? Skal vi tro Scientific American, så vil en mand i hvert fald have nemmere ved det end dig.
FAKTA
Vil du også tabe dig?
Bliv medlem af slankedoktor og få hjælp til at styret dine lyster med professionelle diætister.
Tilmeld dig her
Kvinder fristes
I undersøgelsen udsatte man en gruppe fastende mænd og kvinder for synet og duften af deres yndlingsretter og bad så en del af gruppen om at undertrykke trangen til at spise.
Med scanninger af forsøgspersonernes hjerneaktivitet i de områder, der aktiveres af sult og lyst til mad, kunne man måle forsøgspersonernes evne til at undertrykke sulten.
Og det lykkedes ganske udmærket for den testosterontunge den af forsøgspersonerne, mens kvinderne var ude af stand til at frasige sig fristelserne.
Mad en ren nydelse
Hos de kvindelige forsøgspersoner sås også en langt kraftigere respons ved synet af deres yndlingsretter end hos mændene. Og at mad har en særlig betydning for kvinder, kan en anden undersøgelse foretaget på Oestrogen.dk bekræfte.
Undersøgelsen, der blev foretaget blandt 1016 kvinder, der alle ønskede at tabe sig i mere eller mindre grad, viste, at for hele 79 procent af deltagerne giver mad dem stor nydelse og velvære. Mad er ikke bare noget, der skal til for overlevelsen, men noget som vi kvinder elsker og værdsætter - uanset om der er tale om humus eller chokolade.