Det har ikke været nogen god sommer – eller det har det sikkert for alle jer, der godt kan lide at ligge på stranden.

Men det varme vejr har ikke bragt vind med sig, så jeg har ikke været på vandet i laaaaang tid.

Jeg har været gnaven
Og det har sat min tålmodighed på en voldsom prøve, fordi jeg er vant til at kunne planlægge, organisere eller arbejde mig frem til et givent mål.

Men overfor vinden må jeg kapitulere, uanset hvor mange aftner jeg falder på knæ og sender en venlig tanke til de højere magter.

Så mit humør var ikke ligefrem et sprudlende festfyrværkeri i de uger, og jeg måtte da også undskylde til et par veninder, der fik en unfair og gnaven kommentar.

Men helt ærligt… hvis der nu kun er ét sted i hele verden, man har lyst til at være – og man ikke kan få sin vilje….Det er da ikke sjovt!

Læs: Tania: "Jeg kan ikke løfte en ske!"

Fantasien sætter ingen grænser
Nå, efter et par gnavne uger besluttede jeg så at ændre taktik og forsøge at få mest muligt ud af ventetiden.

Mine knæ knager ofte, uanset hvad jeg laver, så jeg besluttede mig for at træne musklerne i og omkring knæet og fik anskaffet et Aserve Balancebræt, der er kendt for at være fantastisk til knæ og ankel-problemer.

Det er en nem og billig metode til træning af motorik, smidighed og balance. Og samtidig forestillede jeg mig, at jeg med lidt god vilje kunne slippe fantasien fri og forestille mig, at det var mit board, jeg stod på.

Så flere gange dagligt smider jeg skoene og træder op på balancebrættet og ”surfer derud af”, foran kontorbordet.

Jeg har tidligere haft knæskader på grund af sport, men efter et par uger på balancebrættet kan jeg allerede mærke, at mine knæ er blevet meget mere stabile, fordi jeg træner nogle muskler, man ikke får trænet ved løb eller lignende. Det er en fantastisk følelse af styrke og stabilitet!

Læs: Vil du med til surf-pige aften?

Køb bog om åndedrættet
her

Vær til stede lige nu
På de mange ”surf-ture” foran skrivebordet er det samtidig gået op for mig, at jeg nok skal øve mig i at være mere til stede i nuet i stedet for at brokke, håbe og se fremad.

Tålmodighed har aldrig været min stærke side, men det må jeg kunne lære! For der vil jo komme andre tidspunkter og situationer i livet, hvor jeg ikke selv sidder med styrepinden, og så ville det da være langt federe at gøre de dage til sjove dage i stedet for at spekulere over, hvornår situationen ændrer sig.

Så jeg forsøger at læne mig tilbage og finde ud af, hvad jeg ellers synes er sjovt, hvor kan jeg finde adrenalinen, hvem der kan få mig til at grine, og hvad jeg kan træne imellem tiden.

Håber at finde en trampolin, inden vi høres ved næste gang.

Kh Tania