Jeg synes, det er helt okay, at sommeren lader vente på sig!

For skulle den vise sig med varmegrader, der kræver, at sommerkjolerne kommer frem - så vil jeg være tvunget til at holde mig inden døre, da begge mine ben i øjeblikket er tatoveret med blå, grønne og gule mærker.

Det har nemlig været en hård weekend for mig og min partner, Nobiles special-designede board til tøser. Lækkert og frækt ser det ud med sit gule og turkise design, men tag ikke fejl, det kan godt vise tænder…

Læs også: "Har du en donkeydick?"

Lørdag kl. 10.05
Radioavisens vejrvært melder hård vind lørdag, men eftersom der ikke har været vind i en uge, så må hård vind prøves. Jeg pakker den mindste drage, og ved godt selv, at den nok liiiige er en kvadratmeter for stor i det vejr, men jeg har abstinenser efter smagen af saltvand. Derfor ryger jeg en tur til Sydvestpynten på Amager, og kaster mig i armene på de hårde vindstød.

Det slår jeg mig rimelig meget på!

Selv om jeg lægger hele min vægt imod, har jeg svært ved blot at stå oprest med dragen, og når jeg endelig kommer op på boardet, bliver jeg revet omkuld og banker flere gange benene ind i boardet.

En halv time kæmper jeg, men jeg kan mærke at et af de slag, jeg fik på skinnebenet, er begyndt at vokse som et æg, og jeg må slukøret erkende, at jeg ikke har det rette udstyr til vindstød i denne kategori.

Læs også: Tanias første tur i bølgerne

Strand-gylden
i en fart. Klik her.

Søndag kl. 7.00
 TV2 News melder om aftagende vind i forhold til lørdagens hårde vindstød. Yihaaa!

Endnu en gang går turen til Amager, og i dag passer vindforholdene perfekt til størrelsen på min drage. Til gengæld har mit board og jeg ikke helt glemt vores kamp fra i går, og den første time er der bare ikke rigtig kontakt. Jeg bander og svovler.

Men så sker der pludselig noget.

Og ja, jeg ved godt, at vi taler om et halvanden meter langt bræt af plastfiber, men jeg forestiller mig, at det er som en rytter med sin hest.

”Vi” taler pludselig samme sprog. Jeg fornemmer fleksibiliteten, mobiliteten og styrken. Det taler simpelthen til mig og fortæller, hvor meget der skal til for at skære op mod vinden, hvordan det følger bølgerne, og hvor jeg skal placere mig for at få den bedste balance.

Det er den vildeste ud-af-kroppen oplevelse, og fra da af får jeg de fedeste, fedeste ture, jeg har haft i denne sæson. Det er øjeblikke, hvor hjernen er renset for alt andet end sætningen, ”fuck, det her det er livet!” og jeg kan ikke holde et ”yihaa-hyl” inde længere.

Jeg har simpelthen landets mest intelligente board … og så har jeg fået en ny bedste-ven!

PS. Og mine vendinger…hmm, ikke den store progression der. Men ville ikke sælge min søndagsoplevelse for 10 perfekte vendinger.