Lykke
10 tips til et godt humør
Et hurtigt humør-boost? Læs med her og lad humøret stige nogle grader.
mandag 21.12.2009 14:12
- Af Redaktionen, foto. Colourbox
Det er så mørkt og koldt udenfor, og energien er på laveste blus her i vinterhalvåret.
Så her får du lige 10 gode tips til at komme i godt humør – og husk at du selv, langt hen ad vejen i hvert fald, kan bestemme dig for at være glad:
• Skrål med på dine yndlingssange i radioen – højt!
• Lån en vens hund for en dag – så får du den helt store dosis betingelsesløs kærlighed.
• Vær taknemmelig – husk at hvis du kun fokuserer på alt det, du ikke har, bliver dit liv mere ulykkeligt.
• Smil – også selv om det ikke er et ægte smil, hjælper det alligevel at trække mundvigene opad. Det er bevist!
• Bag en kage. Den dufter godt – og smager endnu bedre.
• Glem oprydning og vasketøj et par timer og nyd dine børn. Tillad dig selv at være barn med dine børn.
• Motion gør dig virkelig glad. Træk i vandrestøvlerne eller tag i fitnesscentret, selvom det kan være en svær beslutning at tage. Det giver energi og gør dig glad.
• Dans rundt i stuen.
• Ring til en elsket person og få en rigtig god snak.
• Lav en liste over alle de positive ting, der er sket for dig i år.
Har du tips?
Hvad gør du for at komme i et bedre humør?
Har du nogle gode råd, tips eller tricks så skriv dem til os i kommentarfeltet herunder!