Ny bog
Fyld dit liv med magi
Det er let at få dine ønsker opfyldt, hvis du er dem bevidst. Det mener forfatter og tarotcoach Anne Damgaard Sørensen.
tirsdag 24.2.2009 08:02
- Af Rikke Wagtberg, rikke@oestrogen.dk, foto: Forlaget Stjerneanis
Er hverdagen gået hen og blevet en tand for leverpostej, kan det måske friste at kaste sig over den nye bog Magi, Mirakler og Stjernedrys.
Bogen er dog hverken en manual i at trække kaniner op af hatte eller få tæpper til at flyve – i stedet handler den om at få det bedste ud af dine evner.
Let at få drømme opfyldt
Det er tarotcoach Anne Damgaard Sørensen, som er forfatter til bogen. Hun har til hensigt at inspirere sine læsere til at få øje på de positive muligheder, der er til stede i livet.
Med små historier fra hverdagen giver Anne Damgaard Sørensen eksempler på hvor enkelt det kan være at få sine ønsker opfyldt. Hendes råd er, at vi skal blive bedre til at lytte til os selv, da vi har svarene indeni.
Klog - gennem intuition
Det, andre ville kalde magi, beskriver hun som god kontakt til sig selv. Der er tale om en kontakt, som ifølge hende giver uanede muligheder og kræfter.
FAKTA
Anne Damgaard Sørensen har tidligere udgivet bogen Alle har evnerne om brugen af tarotkort.
Hun har i mange år arbejdet som tekstforfatter, men arbejder nu som Tarot Coach og forfatter.
149 kr. - 96 sider - Forlaget Stjerneanis
F.eks. fortæller hun, hvordan hun, trods dårlige matematiske evner, klarede sig igennem en IQ-test på Mensas hjemmeside, som en af landets skarpeste hjerner, kun ved hjælp af intuition og kreative sans.
Spirituel intelligens
Den gode kontakt til sig selv kalder Anne Damgaard SQ – den spirituelle intelligens.
Der er tale om den energi, der via visualisering og meditation træner vores evne til at danne indre billedstrømme, som viser os retningen for vores liv.