Auraformidler™ Sanne Philipson
Oestrogen.dk prøver: Aura Transformation™
mandag 14.5.2007 15:05
- Af Sofie Billeskov, journalist, sofie@oestrogen.dk
Mange af os bærer rundt på handlemønstre, som gør, at vi gang på gang handler efter tidligere - ofte dårlige - erfaringer. Med en Aura Transformation™ bliver du nulstillet og kommer bedre i balance. Oestrogen.dk's Sofie Billeskov prøvede det.
Fakta
Jeg vil anbefale en Aura Transformation™ for dig, der har brug for at gøre op med din fortid, eller for dig, der lider af præstationsangst eller lavt selvværd.
Det, som mange mærker efter en Aura Transformation ™ er en større ro og mere overskud, fortæller Sanne.;
Aura Tranformation™? Hvad er det? Og hvordan foregår det? Ved en Aura Tranformation™ giver man
slip på sin gamle aura, og dermed gamle, dårlige erfaringer, som har lagret sig fra fortiden, ifølge Auraformidler™ Sanne Phillipson.
Start fra 0 igenDisse erfaringer fastsætter os nemlig ofte i nogle negative handlemønstre, som vi har svært ved at bryde ud af, og gør at vi gang på gang ikke får det optimale ud af vores liv. Gennem auraændringen bliver de erfaringer og minder klarlagt, og dét i sig selv er også god terapi, fordi vi ofte fortrænger f.eks. nogle dårlige oplevelser fra vores barndom. Med en ny aura starter man ligesom fra 0, og man er derfor selv herre over sine handlemønstre. Den er jeg med på - vi prøver.
Syv eller tre ChakraerDer er hyggeligt hjemme ved Sanne Philipson, hvor hun bl.a. praktiserer Aura Transformation™, eller auraændring, som det også hedder. Sanne har anrettet med nødder og frugt, for at jeg ikke skal gå tør for energi gennem den i alt to timer lange session, som en auraændring typisk varer. Men først fortæller hun mig om kroppens Chakraer og om, hvad der skal ske det næste stykke tid. Der er en meget behagelig og afslappet stemning omkring bordet, og snart er det tid til at starte auraændringen.
Huller i den gamle auraJeg ligger på ryggen på briksen og Sanne sidder for enden, og holder om mine haser. Hun kan se min aura, og de
huller, der symboliserer
problemer. Det kan f.eks. være i forholdet til ens forældre, eller andre ting, der typisk er lagret helt tilbage fra barndommen. De få ubalancer jeg har, taler Sanne og jeg så om, og hun ser efter noget tid min aura hele. Det lyder meget simpelt, men det skal siges, at mange lider af flere og meget større problemer og ubalancer, som kan tage længere tid at få bugt med.
Intuitionsenergi og balancelegemeNu er den gamle aura med alle dens begrænsninger klar til at blive
taget af, og det gør Sanne så, mens jeg stadig ligger helt stille og roligt, og egentligt ikke rigtigt mærker noget - jeg slapper bare af. Hver gang Sanne gør noget, fortæller hun mig om det, så jeg hele tiden er med i processen, selvom jeg langt fra forstår alle de ord og termer, der bruges i forbindelse med Aura Tranformationen™. Efter endt session på godt halvanden time har mit såkaldte balancelegeme trukket sig ned omkring mig, og jeg skulle hermed have fået en ny og stærkere aura. Jeg venter spændt på at mærke forvandlingen...