Er man sine handlinger? Kan man skille personen fra de gerninger, som han har begået?

Kan man elske og holde fast i fortiden, så nutiden og fremtiden stadig lever videre på gode gamle minder – selvom alt er forandret?

Det kom jeg til at filosofere over efter at have læst et stort interview i Berlingske Tidende med ejendomsmægleren Anette Uttenthal, der er gift med bedrageridømte Stein Bagger, der afsoner en dom på syv år.

Af dømme ud fra Anette Uttenthals udtalelser har hun absolut intet vidst om sin mands dobbeltliv, der tilsyneladende ikke blot overraskede og rystede befolkningen – men altså også hende.

Tillid til en løgner?
Men hvordan kan hun have tillid til en mand, der har løget og begået handlinger, der er så langt fra hendes egne moralbegreber?

Hvordan kan hun elske en mand, der har to ansigter? Som har bedraget både hende, deres fælles venner og forretningsforbindelser.

I kølvandet på Bagger er folk som bekendt gået konkurs og hans kriminalitet har været som ringe i vandet på det økonomiske kollaps, der

Chefredaktør Lizl Rand kan ikke forstå
hvorfor Anette bliver med sin bedrageri-
dømte mand.

har ramt mange herhjemme.

"Han har sagt undskyld"
Han er jo ikke længere den mand, som hun giftede sig med – eller? Selv siger hun i interviewet, at en del af ham stadig er den gamle Stein Bagger.

”Han er stadig kærlig over for mig og sin datter, Olivia… Og han har sagt undskyld masser af gange… Den mand, jeg taler med et par timer en gang om ugen i Vridsløselille Statsfængsel – det er stadig ham, jeg engang blev forelsket i.”

"Han har kun mig"
Men selvom Anette ikke forsvarer hans gerninger, så er hun indstillet på at tilgive:

”Hvis kærligheden er der, så er den der, hvis den ikke er, så er den der ikke. Hvis den viser sig at være der, så er jeg også parat til at tilgive.”

Stein Bagger kan ifølge Anette ikke selv forstå, at hun ikke er skredet for længst. Men noget får hende til at stå ved sin mands side:

”Lige nu har han dybest set kun mig. Det kunne jeg være hamrende ligeglad med, fordi han har gjort mig så meget ondt… Men jeg har det bedst med at være der for ham… Han er jo stadig min mand. Det er selvfølgelig svært at få den samme

 fortrolighed på grund af det, han har gjort, og fordi han sidder i fængsel.”

Kan du elske en forbryder?
Er Anette en kvinde, der står op for sin mand og sætter handling bag ægteskabsløftet ”i lyst og nød”?

Eller føler hun medlidenhed og spilder sin tid på en mand, der – at dømme ud fra hans kriminalitet – er en mester i manipulation og bedrag?

Kan man elske en forbryder - uagtet hans gerninger? Hvad tænker du?