I den forgange uge har der igen været debat omkring kvinder, kvoter og bestyrelsesposter.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk ikke helt ved, hvad jeg skal mene. For på den ene side kan jeg jo godt forstå, at der måske skal nogle regler (kvoter) til for at hjælpe kvinder ind og op i toppen af magten blandt de mange mænd.

På den anden side må det vel være interessen og kvalifikationerne, der afgør, om man får en plads omkring bordet?

Valgt på deres køn
Selvfølgelig behøver det ene ikke at udelukke det andet. Men jeg frygter, at de kvinder, der i givet fald ville få en plads, fordi det blev

bestemt – hurtigt ville blive anset som mindre kvalificerede og blot valgt på deres køn.

At kvinder ville blive bagtalt som ”kvote-kælling” – et udtryk jeg netop har hørt fra en mand. Jeg vil i alt fald ikke være en kvote-kælling. Jeg vil vælges, fordi jeg er den bedste!

Så hvor meget vil kvinder egentlig vinde ved at få en lov igennem, der tvinger bestyrelserne til at vrage mænd og vælge kvinder?

Kvoter til værnepligten?
Dertil undrer jeg mig over, at kvinder ikke kræver kvoter og ”ligestilling”, når det gælder stillinger som værnepligtige, renovationsarbejdere, langturschauffører, landmænd, politi m.m.

Hvorfor er det kun i bestyrelser, at det er så vigtigt, at begge køn er ligeligt repræsenteret?

Og hvorfor er der ingen, der kræver, at der skal flere mænd ind i vuggestuen, børnehaven, skolen, fritidshjemmet, plejehjemmet m.m.?

Jeg er nysgerrig efter at høre din mening. Hvad tænker du?

Læs også:

Jeg skal vaske op før en tur i høet