Leder
Bookmark and Share


Der gik historier om min oldemor, som var "synsk". Hun fik familien til at stå af en sporvogn inden bestemmelsesstedet, fordi der ville ske noget forfærdeligt.

Ganske rigtig forulykkede denne vogn...

En god clairvoyant

Tips

Liv efter kærestesorg?
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro eller tænke om disse mange historier om hendes evner til at se ind i fremtiden, men en dag følte jeg behov for at opsøge en "synsk".

Året var 1999 – og nu 10 år efter, tænker jeg tit tilbage på dengang. Jeg boede i Odense og led af kærestesorg i en sådan grad, som man kun kan første gang, man rigtig har elsket. Det gjorde fysisk ondt, og jeg havde ikke lyst til andet end at isolere mig og græde.

Jeg havde nok brug for at vide, at der var liv… og kærlighed efter hjertesorg og fandt den clairvoyante Ebbe Frøsig på de gule sider, som jeg bookede en tid hos. Kunne han se ind i min fremtid?
Ebbe Frøsigs hjemmeside

Min hemmelighed
Var ved at aflyse 1.000 gange og kan huske følelsen af skam, da jeg trådte ind i hans hjem. Hvad ville mine akademiker venner ikke sige?

Min naturvidenskabelige læge-far eller pragmatiske bror? Jeg besluttede mig for, at aldrig fortælle det her til nogen.

Mit barndomshjem i detaljer
Jeg satte mig foran Ebbe, der kiggede på mig, samtidig med at han kiggede forbi mig. Han  kiggede også i mine hænder og sagde, at han ville begynde med min fortid, fordi han kunne mærke, at jeg var skeptisk. Og hvis det ikke passede, ville han ikke gå videre med min nutid og fremtid.

”Jeg skal sige til dig, at du har en bror, der går i gymnasiet på matematisk linje, og din far hjælper mennesker, der har det dårligt fysisk”. En del af mig havde lyst til at råbe freak og løbe min vej, men en anden del var nysgerrig og


Clairvoyant Ebbe Frøsig kan kigge ind i DIN fremtid...

tryllebundet, som clairvoyanten rippede min fortid og nutid op.

Han beskrev mit barndomshjem i detaljer, og det hjem mine forældre var flyttet til nu. Han sagde, at jeg læste noget med skønlitteratur, men ville bevæge mig mere over i filosofi og kommunikation.

På det tidspunkt læste jeg litteraturvidenskab og havde lige søgt om en overbygning i semiotik. (Senere tog jeg en kandidatgrad i sociologi og kommunikation.)

Der ville gå noget tid, før jeg lod kærligheden ind i mit liv igen. Han sagde i øvrigt, at min ekskæreste havde rødt hår. Det var forkert. Har aldrig haft en kæreste med rødt hår. Måske clairvoyanten var farveblind :-)

Min fremtid…
Jeg var så rystet, at jeg først ikke hørte, hvad han sagde om min fremtid. Jeg havde ikke lyst til at tro på hans ord: ”Du vil gerne til udlandet og læse, men du får et afslag. Næste år kommer du af sted – og det er meget bedre for dig. Der møder du også ham, du kommer til at elske.”

Vrøvl, tænkte jeg. Jeg ville hellere vide, at ham jeg elskede, kom tilbage til mig. Og at jeg skulle tilbringe det næste år i udlandet 

To uger senere fik afslag på mit studieophold i Canada. Året efter blev jeg accepteret. Og ja, jeg mødte en skøn nordmand dér, som jeg endte med at flytte sammen med i London.

”Du vil blive kendt af mange”
Ebbe Frøsig sagde også: ”Du vil blive kendt af mange. Du vil kende dem, og de vil kende dig – uden at I har mødt hinanden eller kender hinandens navne!”

TOSSE tænkte jeg. Indtil i 2006 hvor jeg havde blogget i to år anonymt og pludselig fik mine anonyme indlæg (som Spacemermaid)


Charlotte blev som Spacemermaid kendt af
mange, der ikke kendte hende...

dagligt i Urban og delte de mest intime ting med fremmede mennesker, der også betroede mig alt muligt.

Jeg kendte dem kun som Volapyk, Ronja og Skumfidus, men vidste alt om deres inderste tanker og skilsmisseproblemer eller hemmelige forelskelser.

Mennesker med særlige evner
Jeg tror på, at der er mere imellem himmel og jord, og at der findes mennesker med særlige evner. Men der findes også rigtig mange fupmagere derude.

Uanset gjorde min clairvoyance-session MIG godt. Det gav mig håb!


Charlotte var til clairvoyant for 10 år
siden... mange ting kom til at passe!

 
Senere var jeg dog hos en ”Spåkone”, der ville have 400 kr. ekstra for at vende mit uheld i kærlighed. Så man kan bestemt også blive udsat for lidt af hvert! :-(

Læs med: Profetier
I denne uge tager Oestrogen.dk hul på profetier for det næste år. Der bliver både noget om finanskrisen, Kongehuset og bandekrigen.

Vi har forhørt os hos en clairvoyant, en astrolog og en tarotkortlæser. Tør du læse med?



Tror du på forudsigelser, og har du nogensinde gået til en clairvoyant?

Vi vil rigtig gerne høre fra dig. Skriv til
lea@oestrogen.dk eller i kommentarfeltet herunder.

Hvad mener du?

  • 13. juni 2010 - kl. 08:16
    Jeg har også været hos clairvoyant, og det var en fed oplevelse. Jeg har igennem flere år brugt Jette Harthimmer. Når jeg har brug for et lille løft i hverdagen så sidder jeg og lytter til de mange gode foredrag der er på hendes hjemmeside. Hun gør i mine øjne et fremragende stykke arbejde, og hun deler gavmildt ud af sin tid og viden i disse lydfiler som ligger helt gratis på hendes side. God sommer til alle mine medsøstre :-)
  • 21. december 2009 - kl. 22:47
    Vil meget gerne vide hvad hun hedder i sønderjylland. da jeg gerne vil prøve en god en hilsen Aa
  • 10. oktober 2009 - kl. 21:27
    Jeg blev læst i hænderne engang og det var meget ubehageligt, fordi hende der "læste" sagde, at jeg som 42 årig ville blive meget syg, men at jeg kunne leve til jeg blev 86 år, hvis jeg overkom min sygdom. Meget udbehageligt!
  • 25. september 2009 - kl. 20:56
    Uha, jeg er MEGET overbevist om at der findes mere mellem himmel og jord end vi kan se eller forklare. Har selv været ved en håndlæser som også var clariovyant og alt hvad hun fortalte, kom til at passe. Hun sagde bla at jeg selv havde clarivyante evner samt kunne heale. Har vidste længe at jegh kunne "noget m hænderne". Men har nok ikke ville indrømme at jeg nogengange "bare ved nogen ting" om folk som jeg ikke kunne vide. Jeg får mange beskeder gennem drømme. El tror hvertfald det er beskeder. Problemet er bare at jeg ikke ved hvordan jeg skal tolke det og formidle det? Jeg ved heller ikke om "det er nu" jeg skal bruge det eller det først er om et stykke tid. Hun kunne desuden også fortælle at min søn også har evner, og det passer meget godt med at han er ekstrem fintfølende. Hvordan passer jeg på ham? Altså så han ikke får den negative energi. Venligst Marianne
  • 26. august 2009 - kl. 08:37
    Ja - jeg tror på clairvoyance. Har selv prøvet det som "kanin". Med det vedkommende sagde om min afdøde bedstemor passede fuldstændig, hendes bevægelser og møblering af hjemmet. Forudsigelsen hun kom med, kom også til at passe. Så - ja, jeg er helt sikker på at det ikke er noget "de" selv finder på.
Få dit personlige horoskop på MIT UNIVERS!
Sundhed

Har et dårligt forhold gået ud over dit helbred?

ALDRIG.
Ja, jeg trøstespiste
Jeg fik angst
Jeg fik hårtab
Jeg fik fysisk ondt i brystet
Jeg fik eksem eller andet
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk