Forestil dig, at du vågner en nat og har en klar fornemmelse af, at det, du netop har drømt, ikke var en drøm, men et varsel. At det du så, var så klart og tydeligt. At det der blev sagt, SÅ vigtigt, at ordene nærmest stod mejslet i din bevidst. Du har haft et syn!

ET MEDIE?

Skriv til os

  • Kender du en særlig god behandler eller medie?
    Vi er meget interesserede i at høre om vedkommende og undersøge nærmere.

    Skriv til charlotte@oestrogen.dk

Sådan oplevede en ganske almindelig mand at blive født som 'medie'. Hans hverdag blev aldrig den samme igen. Han sagde farvel til jobbet som lærer og lever i dag af at tale med mennesker om fremtiden.. og fortiden.

Ordene kommer ovenfra, forklarede han mig. Jeg får beskeder fra universet! Jeg aner ikke hvorfor - sådan er det bare blevet…

Spøgelser mod kræft
I mine år i mediebranchen har jeg haft mange forskellige gæster i studiet. Specielt i begyndelsen af 90´erne var det meget oppe i tiden at beskæftige sig med den 'alternative verden'.

Der blev produceret mange tv programmer om emnet og der var gæster, der kunne fortælle de mest mærkværdige ting. Vi talte om reinkarnation som noget af det allermest naturlige.. spøgelser, genfærd og healing som den eneste kur mod kræft.

Mange fupmagere

Men hånden på hjertet: Af alle de henved hundrede mennesker, jeg har mødt, har  mindst 90% ikke haft overjordiske gaver, der rakte udover det sædvanlige. Intuition, javist - men ikke ualmindelige evner.

MEN indimellem de mange selvbestaltede talenter, har der også været enkelte personer med tyngde, vished, viden OG en kunnen, der simpelthen ikke har været muligt at forklare.

Ikke for sarte sjæle
Jeg har siddet med mennesker der har kunnet fortælle mine forsøgspersoner om navne på glemte tipoldeforældre, adresser på nedlagte huse og dybe hemmeligheder, der aldrig er blevet fortalt. Medier der har lagt hånden over mit hjerte hvorefter en varm bølge bevægede sig som en strøm gennem min krop.

Det er IKKE informationer eller oplevelser for sarte sjæle, skal jeg hilse og sige. Det er langt fra alt vi har brug for at få at vide eller mærke. Men det er en anden snak..

Kig ind i den alternative verden
I denne uge har vi valgt at åbne døren igen. Vi kigger ind i den 'alternative verden'. Vi folder nye muligheder ud og kigger på de gamle travere.

Kom med dine bud på alternative behandler og medier. Ikke dem der hører til blandt de førnævnte 90%, nej.. vi leder efter de sidste 10% - dem der er SÅ udsædvanlige at de fortjener at blive set og hørt.

Jeg glæder mig til at høre fra jer!

Kh.
Pernille Aalund
Chefredaktør Oestrogen.dk

Læs også:

Universet taler til mig

Det er ikke hokus pokus

 

Hvad mener du?

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk