Jeg er et alternativt eksperiment!

Da jeg var lille – faktisk allerede fra 2-års alderen - led jeg frygteligt meget af hovedpine og astma. Faktisk var det så slemt, at mine forældre måtte med mig på hospitalet flere gange om ugen.

Som så mange andre fortvivlede forældre, kiggede de sig også om efter hjælp og fik øje på den alternative verden.

Her stødte de på en kiropraktor, der efter sigende kunne afhjælpe mine gener ved at arbejde med mine muskler, led og skelet og dermed mindske min hovedpine og astma.

Skeptiske læger
Mine forældre fortalte forsigtigt lægerne om, at de overvejede at lade deres lille datter besøge Geoffrey Dauscha. En engelsktalende kiropraktor med diplomer fra udlandet, der netop havde bosat sig i Danmark.

Lægerne var ikke begejstrede. Tværtimod kiggede de tvivlende og forundret på mine forældre: ”Nå, så I tror på den slags? I skal bare vide,


Lizl Rand havde stadig mælketænder, da hun
blev sendt til alternativ behandling på trods af 
skeptiske læger...

at det så er på jeres eget ansvar. Jeres datters helbred er jeres ansvar, når I tror det kan hjælpe.”

Mine forældre

FAKTA

Kiropraktik

  • En kiropraktor beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.

    Dansk kiropraktorforening

var endnu mere fortvivlede. Men omvendt så ville behandlingen hos kiropraktoren jo ikke hjælpe på mig – anset om mine forældre nu TROEDE på det?

Kvaksalveri?
I 70’erne var kiropraktik i Danmark nærmest at se som kvaksalveri.

Og lægerne syntes at bekrige alle, der kunne ”true” deres status som dem, der kunne helbrede. Og det til trods for, at kiropraktik har været kendt i årtusinder i mange forskellige kulturer, blandt andet hos de gamle ægyptere, grækere, kinesere og hinduer.

Som du måske allerede har gættet, så kom jeg i behandling. Og behandlingen hjalp utrolig meget

på min hovedpine. Jeg var simpelthen et eksperiment, som lægerne ikke ville forholde sig til.

Fuldt anerkendt i dag
I dag er området fuldt ud anerkendt også af det offentlige, da der i dag ydes tilskud via sygesikringen.

Og min gode kiropraktor er siden blevet 62 år. Han har nu praktiseret i hele 37 år og har altid travlt i sin klinik.

Åben for alternative behandlinger
Denne lille historie er blot en reminder om, at vi må åbne øjnene for, at det ikke altid behøver at være den vestlige videnskab, der ALENE står med svaret. Se blot på zoneterapi og akupunktur, som også i dag er fuldt anerkendt. Alt handler ikke om at TRO – nogle gange virker det bare – uanset om man tror på det eller ej.

I denne uge sætter vi fokus på alternativ behandling. Vi tester og afslører hvad, der virker.

 

 

 

Hvad mener du?

Triwa
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk