Vi griner af de grimme, de tykke, de kiksede, de gamle, de underlige, de uduelige.

Alle outsiderne, der i forsøget på accept og anerkendelse, stiller op i køen for at være med i en tv-udsendelse, som de tror, vil dem det bedste.

Det hævder dommerne i X-Factor 2010 da også. At de vil deltagerne det bedste. Så de siger sandheden. Fortæller nogle, at de ikke kan synge. At de er helt galt på den.

Og det skal dommerne også – for det er deres job.

Men hvorfor udstille folk, der på alle mulige måder signalerer og viser, at de ikke står her, fordi de er en usleben diamant eller en sangfulg, der skal lære at flyve? Hvorfor er man ikke så anstændig, at man inden folk kommer ind foran kameraet og bliver vist til hele Danmarks befolkning lige tjekker, om de har noget at byde på udover at fungere som freaks.

Det er jo ikke sjovt eller underholdende, at se unge kvinder bryde grædende sammen, fordi deres omgivelser i mangel på dømmekraft eller lyst til at gøre dem kede af det har sagt, at de synger godt. Det er ikke grineren, at se en nedbrudt kvinde stå med sin fars jord i lommen og synge for ham af hele sit hjerte. Selvom hun mener det bedre, end det lyder.

Og det er ikke skægt at se midaldrende mænd, der med al tydelighed viser, at de ikke er en forbigået stjerne, forsøge at skrige sig igennem et nummer.

Jeg går ikke ind for censur eller at virkeligheden skal redigeres. Og selvfølgelig er det folks eget ansvar, om de stiller op eller ej. Men som medie har man et ansvar for, hvad man byder folk.

Og folkene bag X-Faktor ved jo godt hvad de gør. Det er dygtige professionelle eksperter, der vil lave seværdig underholdning. Men hvad med anstændigheden og hvad med ansvaret?

Bør man som medie ikke rådgive og hjælpe folk og ønske dem det bedste. Hvad når vi andre slukker og sukker efter en omgang X-Faktor? Så skal deltagerne leve med, at de brød grædende sammen på tv, at de udstillede og udleverede sig selv – mens vi alle skreg af grin og der blev lavet sjov med deres udseende eller manglende sangtalent?

Det er at sammenligne med mobning i skolegården. Bare meget værre. De er blevet udstillet for hele befolkningen – og overgrebet er foreviget. På nettet til evig tid.

Og ikke nok med, at deltagerne skal forholde sig til, at folk griner af dem… de vil også altid få smidt i hovedet, at det er deres egen skyld… for de kunne jo bare lade være med at stille op.

Jeg håber inderligt, at deltagere bliver samlet op og hjulpet igennem. Og så håber jeg, at vi seere vil gøre oprør og kræve, at vi kun bliver præsenteret for folk, der kan synge, og som ikke skal agere freaks i bedste sendetid.