Leder
Stop hetzen mod Pia Kjærsgaard
Hvad har en kvinde, der arbejder med dyreforsøg, Pia Kjærsgaard og Jim Lyngvild tilfælles? De bliver chikaneret.
mandag 25.10.2010 13:10
- Af Lizl Rand, foto: Aller Media
En kvinde, der arbejder med dyreforsøg, Pia Kjærsgaard og Jim Lyngvild tilfælles er ofre for fordomme og chikane.
Alle optræder de i det nye nummer af Q.
Bliver rasende
Dyreteknikeren, der udfører forsøg på dyr, tør ikke fortælle, hvad hun laver, fordi folk kigger skævt.
Pia Kjærsgaard må have to bodyguards og bliver sammenlignet med morderen Peter Lundin, mens Jim Lyngvild ikke kan gå på gaden, uden at der bliver råbt grimme ord efter ham.
I det nyeste Q kan du læse interviewet
med Jim Lyngvild og Pia Kjærsgaard.
Det gør mig både ked af det og rasende!
Hvis ikke der blev lavet lovlige og kontrollerede forsøg med dyr, så ville vi ikke være i besiddelse af al den medicin, der i dag redder og forbedrer mange menneskers liv.
Det lyder måske hårdt – men sådan er det jo. Jeg er selv vild med dyr og forelsket i min egen Sally-labrador – men synes ikke, det er fair, at folk, der udfører et lovligt og kontrolleret arbejde, skal chikaneres.
Læs også: Jeg har valgt cølibat
Politiker eller massemorder
Ligesom jeg er så træt af hetzen mod Pia Kjærsgaard. Hun må på grund af dødstrusler beskyttes døgnet rundt og finde sig i, at kunstnere bruger deres taletid på at gøre hende synonym med ondskab.
En kendt skuespiller sætter hende sågar i bås med en massemorder.
Hvad pokker bilder de folk sig egentlig ind?
FAKTA
Lizl Rand
• Chefredaktør på Q, Oestrogen.dk, Psykologi, Tidens Kvinder og mama.dk
• Læs Lizls blog på www.lizlrand.com
Man kan være enig elle uenig politisk. Men dette er personlig forfølgelse af en lovlydig borger, en folkevalgt politiker med rigtig mange stemmer
bag sig.
Læs også: Sexologer tager afstand fra Joan Ørting
Nedbryder tabuer
Helt træt bliver jeg, når Jim Lyngvild på gaden får ubehagelige tilråb og svines til på nettet, fordi han er homoseksuel og en farvestrålende modesøjle. Læs mere om de fordomme, myter og uvidenhed, han og Pia oplever i månedens magasin Q.
Fordomme og tabuer er nemlig med til at undertrykke og hindre frihed og forandring. Hvis vi fastholder os selv og andre i en forestilling, så bliver vi aldrig rigtig frie og lykkelige.
Det er først, når vi accepterer os selv og andre, som de er, at vi er fuldkommen frie og kan møde os selv og omverdenen åbent. Med respekt.
Læs også: Lizl Rand - Mænd er meningen med livet