En af mine veninder var lykkeligt gift i en årrække.  De var begge kunstnere og sammen fik de to velfungerende børn.

Men som mange andre par løb de sur i hverdagen og efter en årrække, var der kun et godt og solidt venskab tilbage.

Med to børn i midten er det svært at sige farvel. Derfor var skilsmissen først en realitet, den dag en af dem blev forelsket.. i en anden.  I dette tilfælde var det min venindes

mand, der tog initiativet.

Sit livs kærlighed
Han havde mødt 'sit livs kærlighed'. Det var overrumplende - ja nærmest en besættelse. Min veninde tog det fint og var nærmest lettet. De blev skilt i ro og mag.

Ingen smerte, had, jalousi, men to afbalancerede voksne mennesker, der brændte for at give deres børn det bedst tænkelig afsæt.

Vi andre stod måbende på sidelinien - ikke fordi det lykkedes for dem at blive skilt fornuftigt, det syntes jeg, rigtig mange par kan præstere i dag, men fordi  'Hans' (lad os kalde ham det;-), min venindes mand, IKKE havde

 

fundet en anden kvinde, men var blevet forelsket i en MAND!
 
Mistanke?
Der var mange spørgsmål dengang: "Kunne du mærke, han var bøsse?" (underforstået 'i sengen') "Virkede han feminin?"

Dem, der kendte ham, havde heller ikke set det komme.. enkelte sagde senere, at de havde haft det på fornemmelsen.

Men når det kommer til stykket, er der ikke altid klare svar, ingen forklaringer selvom vi ihærdigt forsøger. Jeg læste engang en undersøgelse, der viste, at der var en større

gruppe homoseksuelle blandt mænd født under anden verdens krig, og at det skulle hænge sammen med fostrets produktion af mandlige kønshormoner, når moderen er udsat for pres og angst.

Sludder eller sandhed?
Sludder eller sandhed - mest sludder tror jeg. Sandheden er nok mere, at naturen indimellem spiller os et puds, og at vi i dag, hvor det ikke længere handler om reproduktion og overlevelse, rent faktisk kan tillade os at elske et 'menneske', i ordets forstand.. uden hensynstagen til køn.

Er det så sværere at miste sin ægtefælle til en anden mand. Min veninde syntes, det var lettere rent følelsesmæssigt, men mere svært når det kom til forklaringerne.

Og så var der naturligvis også alle de sædvanlige spørgsmål: "Elsker du vedkommende højere end du elskede mig..? Er det anderledes?

Drop forklaringerne!
Jeg syntes vi skal droppe behovet for forklaringer. Det er ikke alt, vi behøver at forstå. Vi må anerkende kærligheden uanset hvilken form, farve eller køn, den antager!

God læselyst!