“Du træffer et valg, der forekommer simpelt: Vælg en mand eller et job eller et boligområde – og det, du har valgt, er ikke en mand eller et job eller et boligområde, men et liv.”

Sådan lyder et amerikansk citat, der med al tydelighed viser, at vores valg af mand ikke er uden betydning. For selvom manden din ikke vil fylde alt i dit liv, så har han afgørende betydning for, hvordan dit liv former og udvikler sig.

Faktisk kan din mand afgøre, om du får succes på dit job. Den største betydning for en kvindes karriere er nemlig hendes mand! Det hørte jeg engang en klog forsker sige.

For hvis ikke en kvinde har det rette bagland i forhold til en krævende karriere, så vil hun aldrig lykkes. DR’s serie “Borgen” er et ganske godt eksempel. Hvor ville Birgitte (Sidse Babett) være uden Phillip (Michael Birkkjær)?

Lizl: Træt af teenagebekymring

Kvinder får ikke så meget ud af parforholdet
Derfor er det også tankevækkende, at det oftest er kvinderne, der har travlt med at blive gift og “slæbe” manden til alteret. For i virkeligheden får hun ikke så meget ud af parforholdet, som manden gør. Det mener forfatteren Elizabeth Gilbert, der i det nyeste nummer af magasinet Q bl.a. siger:

“Generelt set er ægteskabet en langt større fordel for manden end for kvinden. Min research viser, at gifte mænd har bedre helbred, er lykkeligere, tjener flere penge og lever længere tid end enlige mænd.

FAKTA

 

  • Lizl rand er chefredaktør på Oestrogen, Q og Tidens Kvinder.
  • Det nyeste Q magasin kan købes i løssalg og indeholder interviewet med Annelie ved modtagelsen af Nivea Award.

Og for kvinder er det lige omvendt. Enlige kvinder klarer generelt alle kategorierne bedre end deres gifte medsøstre.”

Vælger forkerte mænd
Og som om det ikke var nok, så kan man også være så uheldig at forelske sig i fjenden, hvor kærligheden pludselig viser sig fra en mørk og ond side. Det fremgår med al tydelighed af de artikler og test, vi har bragt omkring psykopater.

Mange kvinder kommer desværre til at vælge de helt forkerte mænd og det betyder, at fup, svindel, vold og trusler bliver en del af parforholdet.

Heldigvis er verden også fuld af dejlige, søde og givende mænd. Så der var ikke et øje tørt på redaktionen, da vi som en lille julegave til DIG besluttede os for at nyde og hylde hankønnet. 

Vi kan nemlig ikke leve uden mænd – vi skal bare vælge den rette!
 
Lizl: Mænd er meningen med livet

 

 

Hvad mener du?

  • 01. december 2010 - kl. 21:23
    "Heldigvis er verden også fuld af dejlige, søde og givende mænd" vuf vuf
Loebebanner
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk