Begge dele skal balanceres. Ingen kontrol alene uden evnen til også at give slip. Og omvendt, slip aldrig kontrollen helt - med alt - for længe..Men hvordan balancerer man så lige sit liv, doserer den kontrol, så man når sine mål eller slipper den indenfor en rimelig ramme. Hvordan kan man elske vildt og inderligt uden at blive sindssyg.. Spise alt det lækreste uden at det tager fuldstændig overhånd?

På mange måder er LA et billede på de yderste konsekvenser; sad på en restaurant tæt på en kvinde, som havde et ansigt som et barns, glat uden en rynke, men hendes hænder, hendes hals, hendes bryst.. Ja, alt indikerede at hun måtte være tæt på de 70. Hun var så tynd, så tynd.. Huden lå som det sprødeste lag film over knoglerne. Et look som hendes kræver en kontrol så ekstrem, at man an må undres, ikke fordømme eller forarges, bare undres. Mødte samme aften en anden kvinde.. Direktør, single og ekstremt dominerende - ingen mand, ingen børn, meget lidt nærvær - men en beundringsværdig karriere.

Side om side med disse kvinder er den stærkt overvægtige amerikanske kvinde (selvom der er ikke er mange af hendes slags i området omkring Rodeo Drive). Hun krydsede krydset ved Louis Vuitton med sin mand, stærkt besværet.. Ankler, ansigt, halsen.. Som lag på lag af ringe.. Man skal spise rigtig meget for at nå lige netop dette resultat - slippe al kontrol og bare lade stå til og flyde med. Og så var der pornomodellen ved poolen, der modsat den 70-årige på restauranten lignede en, der var mindst 10 år ældre end de 25 år, hun netop var fyldt.. hun flød på en bølge af sex, stoffer og alkohol "Man lever kun een gang og 'I dont care' .." Et eller andet sted midt i mellem må der ligge en sandhed. At gå efter sine mål uden at lade målet i sig selv være en total dominans. ELLER, som pornomodellen, lade sig fortabe helt i processen.

Op igennem min opvækst har jeg mødt udsagnet: man skal leve sine drømme ud! Igen og igen. Det er min konklusion, at det skal man ikke. I alle længsler, fantasier og drømme må der være et minimum af kontrol eller et minimum laden stå til. Som at skifte gear på det rigtige tidspunkt og aldrig køre den helt ud. Som at slippe rattet og så gribe det igen - FØR man tager turen udover skrænten og lander blødende i bunden af kløften. FØR man tager skade og ikke længere fornemmer den magiske gave vores liv egentlig er..

Jeg vil leve livet fuldt ud og være 100% tilstede. Opleve lidt af det hele, men ikke æde mig gennem alt. Nippe lidt til det hele og forblive 'hel'.. som menneske på godt og ondt! Gribe glæden og acceptere smerten med alle de valg der følger med. Jeg ved godt det ikke er let, og at det kræver nærvær og disciplin, men jeg øver mig til stadighed.

Én kvinde, én historie … Læs med her!

Flere klummer? Læs ”Skrid, søndagsangst”!

Shop igennem her!

… eller få astrologens bud på DIN dag!