Vi kender dem godt… alle dem der stikker næsen frem, fylder i landskabet og tillader sig at have holdning, der stikker af fra resten af Danmark. Indimellem er de forud for deres tid, andre gange er de bare "anderledes". Det er "originalerne", de farvestrålende og modige, de excentriske.. her er ingen angst for naboens dom, læserbrevene i lokalavisen eller den modstand der altid vil følge med livsvalg, der ikke matcher tidens overbevisninger.

Alle mennesker oplever at stå ved en skillevej på et tidspunkt i deres liv; der er den kendte vej, et oplæg lagt på forhånd af generationer før dig - dine forældre, dit nabolag, dine nærmeste venner. En rute strøget med forventninger - krav du kender og føler dig tryg ved. Her kan intet gå helt galt; du ved hvad der forventes af dig og du ved præcis hvad du skal yde. Hver dag infor et regelsæt, indenfor rammer hvor du kan yde det ypperste. Det er sikkert. Det er trygt. Det kan aldrig gå helt galt.. Som en tur i Brugsen, hvor du vælger den "sikre" leverpostej. Alle siger Mmmm.. de færreste lægger sig ned i ekstase.

Men der er også den alternative vej.. Den sværeste, omvejen med forhindringer, gennem brombærkrat, tidsler og brændenælder. Den smertefulde, hvor mennesker, du troede du kendte, tager afstand og fortæller dig at dette er risikabelt. Vejen hvor hverdagens meningsdannere vil ramme dig med nådesløs kritik. Med udsigt til timer badet i sved af usikkerhed og høj puls. Hvor alt er satset og intet er sikkkert. Søvnløse nætter og stunde,r hvor du må vende vrangen udenpå, hvis du skal overleve de næste minutters hagl af stupiditeter.. Hvor ulvene er sluppet løs - alle dem, der ikke selv magter at gøre en forskel har ordet og andre lytter - i kedsomhed.

Magter du det?

Smerten, ensomheden.. At vente tålmodigt på at det bliver din tur - selvom hele verden skriger til dig, at du skal tilbage til "det sikre"', stien over marken mod stalden og dernæst slagteriet. Her kan du så ende dine dage som alt det andet kvæg du kender. Den forudsagte rute.

Jeg vil gerne stille mig på den nærmeste skrænt og skrige, som talskvinde for den ukendte rute, som kvien i løbetid og tyren på tur. Tag de knubs der følger med. Følg taktslaget i dit hjerte - jeg kan garantere dig en røvtur af dimensioner - smerter der bider sig fast som igler i dynd. Men jeg kan også love dig et ridt der tager pusten fra de fleste - at dit liv får indflydelse i hele din omverden, at du vil vågne hver eneste morgen mere levende end den forrige.. At du vil elske mere intenst end nogensinde før, at du vil sukke dybere og at din vejrtrækning vil trække tråde af liv gennem den tidszone hvorfra du kommer.

Vælg din rute med omhu!


Robert Frost (1874–1963). Mountain Interval. 1920.

1. The Road Not Taken


TWO roads diverged in a yellow wood,
And sorry I could not travel both
And be one traveler, long I stood
And looked down one as far as I could
To where it bent in the undergrowth; 5

Then took the other, as just as fair,
And having perhaps the better claim,
Because it was grassy and wanted wear;
Though as for that the passing there
Had worn them really about the same, 10

And both that morning equally lay
In leaves no step had trodden black.
Oh, I kept the first for another day!
Yet knowing how way leads on to way,
I doubted if I should ever come back. 15

I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I—
I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

Gik du glip af Pernilles sidste klumme? Læs med her

Læs også Lonnie Kjers klumme ”Kære lille mormor”!


Dit horoskop er lige her …

Shoppen har aldrig lukket! Se selv!