Jeg har det svært med middelmådighed, med ligegyldighed, med leverpostej af den billige slags. Jeg kan ikke holde ud når mennesker ”lader stå til”.
Jeg tror på, at vi skal flytte os hele vejen gennem livet. Kigge os selv dybt i spejlet og stille spørgsmålet: Som jeg har det lige nu.. Vil jeg også have det sådan næste år ved samme tid?

Hvis svaret er et rungende NEJ! Så må der handles. Jeg ved godt, vi ikke kan forvente den store og overrumplende lykkefølelse hver dag.. i hvert eneste øjeblik. Men vi må aldrig nøjes med det næstbedste eller det letteste. Vi har kun dette ene liv (indtil andet er bevist) - lad os forvalte det med de bedst tænkelige visioner.

Hvad drømte du om, da du var barn? Holder dine drømme stadigvæk eller lever du i en evig frustration over at du aldrig helt fik det. du længtes efter? ELLER.. Holder du krampagtigt fat i et mønster, du har taget med fra de tidlige år - en gentagelse af det du kender, trygge rammer og vanens åg?
Kigger du dig selv i spejlet og ser en kopi af dine forældres liv? Et liv, du var en del af for en kort periode og som gav dig en grundlæggende kærlighed, men som du nu pludselig oplever IKKE er i stand til at opfylde dine dybeste behov!

Står du der med bilen i garagen og webergrillen på terrassen? Der er ti kilo på sidebenene, en flaske vin på køl og et duftlys på badeværelset. Pligtsex i soveværelset og krydderboller på køkkenbordet. Måske hviler du panden på spejlet og opdager, at din største drøm hænger på opslagstavlen i form af tegningerne til en ny havestue.

Hvis du kan mærke en ro, hvis overskuddet fylder dit hjerterum og hvis din hjerne stadig sprudler af initiativ - så er alt sikkert helt som det skal være. Tillykke - her er der ikke brug for en revolution.
Men hvis havestuen er eskapisme, hvis du drømmer om at øjne en knogle under års polstring og længes efter blot en flig af den vildskab de første favntag, du havde.. så venter der en opgave forude.

Vi kan ikke få alt det vi drømmer om, men vi kan gøre os umage for at matche den virkelighed, vi er en del af, med essensen af de drømme vi bærer på.
Små beslutninger der hver dag flytter os i den rigtige retning. Fravalg, selvom det gør ondt og tilvalg der kan være angstprovokerende. Det kan tage måneder og år at ændre en vane og slette et mønster. Dage hvor man føler sig grebet af utilpashed og tabt i tomhed. Timer, hvor det eneste man ønsker er at vende tilbage til det man kendte.. som man følte, man kunne kontrollere. Men at slippe det, der ikke var optimalt for at gøre plads til forbedring - er den stærkeste proces noget menneske kan kaste sig ud i. Og INGEN der har taget rejsen ønsker at vende tilbage til den station hvor det hele begyndte - udgangspunktet.

Helt personligt ønsker jeg et liv med en grundlæggende base af kærlighed, et gran af vanvid, daglige stænk af ekstase og alle de udfordringer, der skal til, for at holde mig vågen til det yderste. Hver dag lover jeg mig selv aldrig at gå på kompromis med den cocktail.
Det koster nogle tårer indimellem, men hellere korte intense tudeture med dynen over hovedet fremfor en tåget tilstand levet i middelmådighedens landskab.

Læs også ”Jeg vil have lov til at være kvinde”

Eller hvad med ”Overskudsferie.dk”? Lonnie Kjers klumme om den sommerferie, der venter forude

Husk også sommerudsalget i shoppen!