”Ha ha, det skulle da også gå galt … og så ligner hun jo lort,” skrev kvinden på facebook og linkede til artikel om Anni og Eriks skilsmisse. Alle tiders, simpelthen. Og når vi oven i købet kan runde dagen af med et afsnit med Linse og familien eller De Unge Mødre og en opdatering om bryster og overvægt og ansvarsløshed, som gør alle vi andre til supermennesker, er alt jo godt. Især når de – håndboldspillerne - (for det hedder jo kun ’vi’, når vi vinder) kikser – igen – til OL. Så er det bare en plus-dag af de store.
”Godt, det ikke er mig”, kan man jo tænke. Og de gør vi sikkert. Man ku’ jo også tænke ”gud, hvor ærgerligt.” I hvert fald når man taler om elendigheder som mere eller mindre frivilligt offentlige, personlige nedture som skilsmisse, alkoholisme, tvangsfjernede børn og andet skide-hamrende alvorligt!

Det er jo ikke fordi, man ikke må mene noget om andre, og de færreste af os kan vel sige os fri for at sladre lidt eller konstant holde samtaler på et højt, intelligent og intellektuelt niveau, bevares. Men ku’ man ikke lade de kendte, de semi-kendte og de wanna be-kendte være i fred. Føle med dem, hvis vi overhovedet skal noget som helst. Eller hjælpe dem, hvis det er dét, de trænger til?
For hvorfor drikker Jeppe, og hvorfor drikker Gitte – og hvorfor drikker du … hvis du altså gør? Af samme grund som dem, måske?
Og man høster vel ingen som helst priser ved at finde på så mange spydigheder som overhovedet muligt, når folk kikser lidt, skiller sig ud fra mængden … eller bare forlader skuden i dansk politik? Uanset hvad man hedder, hvad man stemmer på, hvor godt eller skidt man har forvaltet sin opgave, skal man vel ikke skrives eller tales om, som om man var satan eller Breivik selv?
Og det kan da aldrig være fedt, at Anni skal skilles fra Erik, og at hun sidder på Hotel Gitterly med et lille barn. Uanset om man er til kirurgi eller ej. Pyh!

De er sgu da sørgeligt, når folk falder i druk, ryger i spjældet eller bliver skilt! Også i ugebladene!
Og hvordan man så jublende kan glæde sig over andres elendigheder, fatter jeg simpelthen ikke.
Fred være med, at man ikke deler holdninger med Pia K, eller at man synes, håndboldfolket skulle til at rette lidt op på målscoren. Det er - måske - i en anden afdeling. All right, hvis man synes, Anni sku’ ha’ holdt igen efter operation nummer et eller andet. Fint nok, hvis du synes, Linse og Bryggen-familien lever et anderledes liv end det, du har valgt. Men få nu et liv! Udenom facebook! Koncentrer dig om dig selv, din lykke, overvægt, dit parforhold, dine venner, din have, dine børn eller dit mindreværd. Eller din revselses-iver. Og led efter en pæn sætning, eller hold din kæft!

Hvad nåede du selv? Hvordan klarede DU skærene, da du blev skilt, tyede til flasken, tabte i bridge eller tog på i vægt. Hvad skrev du på fb? Nu skal jeg jo passe på ikke at ende i samme kasse som dem, jeg revser, men altså … det virker af og til – og bare af og til - som om, at de folk, der har så rygende travlt med alle og især enhver, ikke har så frygtelig meget at rode med selv – hverken i den gode eller dårlige afdeling. Kan det passe? Hvis ja, ku’ man så ikke finde sig en hobby eller læse en avis og muligvis diskutere emner, der er langt vigtigere for ... nå ja, alle og måske – især - enhver. Og i hvert fald vigtigere end kunstige bryster og andres alkoholvaner eller børneopdragelse, hvis man egentlig er helt ligeglad med menneskerne bag! Tal - og opdatér - om verdensfreden, miljøet, hvad ved jeg. Eller hvordan DU har det, hvad DU går og bøvler med. Det andet klæder da ingen.

Det er bare ikke særlig kønt eller karma-agtigt at blive personlig på den perfide måde. At småhade nogen, fordi det er nemt. Eller fordi de er unge mødre eller politikere. At tro på, at folk på den ene eller den fløj eller lejr eller samfundslag er mere værd end andre, er da en underlig måde at ræsonnere på, eller er det bare mig, der er præmenstruel? Nuvel, gu’ må man da mene, hvad man vil om folk, men ku’ man ikke af og til koncentrere sig om at sige noget godt – eller bare holde sin kæft!
Så lad nu Anni og Linse ha’ de bryster i fred. Lad håndboldpiger- og herrer tabe uden fem millioner hjælpetrænerens kloge kommentarer.
Lad Pia gå af, når hun vil uden at føle det som din pligt at hade hende eller nogen af de andre i tinget, om de er til højre eller venstre … og lad de unge – og de gamle – mødre være. Eller vis lidt oprigtig interesse.
” If you ain’t got nothing good to say, keep your big mouth shut.” Så’ dét sagt.

Flere klummer?

Fik du læst Pernille Aalunds klumme om ansvar?

 
Shop løs her!

Hva’ si’r stjernerne? Læs dit horoskop her!