Ofte ved vi jo godt, hvor skoen trykker. Og man kan jo godt skabe forandring selv. Det handler hverken om penge eller andre begrænsninger. Men det handler om modet til turde flytte sig. Bare lidt. Eller meget. Gøre noget. Fokusere lidt. Også selvom det viser sig at være et fejlskud. Droppe al snakken og selvhjælpsbøgerne, vi alligevel har læst tre gange, og som ikke fik os derhen, hvor vi gerne ville være. Imens går tiden, livet, og vi hører os selv snakke om de samme problemer, udfordringer og sorger dag efter dag. Måned efter måned. Og, gud hjælpe mig, år efter år. Gab. Må man overhovedet det? Er det tilladt at sjuske med livet? Jeg tror det ikke. Det er tilladt at synke ned i et hul, blive ked af det, usikker, overveje, mærke efter … alt det der. Men på et tidspunkt sku’ man måske handle i stedet for at mærke efter konstant?

Jeg tror på forandringer – endda bare for forandringernes skyld. ”Men nissen flytter jo med …” Hvilke nisser? Der findes ikke nisser. Og hvis der gør, hvem siger så, den skulle flytte med? Hvis nissen er manden, man er gift med, som man ikke vil leve sammen med længere, så flytter han jo ikke med, hvis man flytter fra ham, kan man sige. Og hvis det er jobbet, der gør din daglighed langt fra god, så flytter dén nisse vel heller ikke med, når du siger op? Jeg er med på, at sygdom, dårligt selvværd og andre alvorlighederne ikke rystes af, bare fordi man fx rykker teltpælene op og skifter Valby-villaen ud med en to-værelses, men noget sker der sgu, når man flytter sig. Fysisk og mentalt.

Har du været ulykkeligt gift i 16 år – eller bare to – så bliv dog skilt. Eller gift. Med en ny. Drop dit arbejde, få et nyt, ta’ en ny uddannelse, sælg huset, køb et andet, klip det lange hår af, få flere børn, begynd til karate, sejl jorden rundt, få nye bryster (eller elsk de gamle), sælg alt, hvad du ejer og har, flyt til Provence. Eller Padborg. Det kan virke panik-agtigt, men der er vel også al mulig grund til at panikke, hvis livet suser forbi, uden at man får det, man vil ha’. For det slutter om lidt, livet. Og hvis man be’r om dét, man altid har bedt om, bliver man ved med at få det, man altid har fået? The answer my friend … osv osv.

Og bortset fra børnene kan tingene vel gøres om igen. Selv mænd kan returneres, på en eller anden måde. Huset kan sælges, jobbet kan udskiftes, uddannelsen droppes, implantaterne operereres ud, Padborg blive en pestilens, og hjemlandet findes igen. Man så gjorde man da noget. I stedet for at tænke sig halvt ihjel, mens man mærker efter og først alt for sent kommer i tanke om det, man skulle – og ville – ha’ gjort. Og det er bare for ærgerligt …

Flere klummer? Læs sidste uges klumme af Lonnie Kjer her!

… eller læs Pernille Aalunds klumme!

Shop, shop, shop!

Dagens horoskop findes her!