Jeg er sådan en, der altid svarer ærligt, når jeg bliver spurgt. Jeg er også indimellem en, der siger ærligt, hvad jeg mener, UDEN jeg bliver spurgt. Begge dele rummer sine styrker og sine svagheder. Nogen stor politiker bliver jeg nok aldrig, men til gengæld går jeg ikke i graven indebrændt uden at have elsket, med ideer, der aldrig er blevet sagt højt eller med visioner, der aldrig blev levet ud.

Hvis jeg møder en mand, jeg har lyst til, fortæller jeg ham det. Hvis jeg bliver forelsket, siger jeg det. Hvis jeg elsker dybt og inderligt, går jeg ikke stille med dørene. Det første er der ofte held med! Anden kategori kan være en udfordring og den tredje en katastrofe, hvis man ikke er 100% i sync (og det sker sjældent).  På den private bane kan det være elendigt IKKE at tænke strategisk, men bare at handle.

Arbejdsmæssigt har det altid været en fordel: Hvis jeg har lyst til at føre et projekt ud i livet.. siger jeg det HØJT! Hvis jeg er passioneret og dedikeret – deler jeg det med andre, og hvis jeg vil DØ for det – fører jeg det ud i livet – alene eller sammen med dem, der også  - i processen - er kommet til at føle det samme som jeg. Men frem for alt fortsætter jeg ’alene’..  hvis jeg er den eneste, der tror på konceptet (Det bliver OFTE en succes alligevel). I arbejdslivet kan jeg alt, gør alt, tøver aldrig og bliver ved til den bitre ende. Jeg lærer nok aldrig, at de samme spilleregler ikke gælder begge steder. At lade sig rive med og gå ’i døden for’ er store ord, men det er faktisk sådan, jeg føler det, når jeg står lige dér, midt i livets brændpunkt, orkanens øje i centrum for alt, hvad der lever, med blod til knæene og tårer i øjnene.

Jeg har en chef, der sætter pris på min ligefremhed, selvom han også indimellem kalder mig til ’orden’ eller direkte beder mig ’holde kæft’. I det hele taget bliver ærlighed, gå-på-mod, arbejds’iver’ og dedikation næsten altid honoreret indenfor erhvervslivet. I kærlighedslivet er vilkårene anderledes. De kvindelige dyder som tålmodighed, ydmyghed, at være genert og lidt tilbagetrukket er nogle vilkår der har svært ved at gå hånd-i-hånd med en kvindelig bulldozer af livskraft, en tsunami af vilje og en storm af følelser.

Jeg kan ikke lave om på mig selv. Det går bare ikke.. Jeg er drevet af den kogende væde i mine årer og de lys, der hele tiden tændes på min himmel. Jeg ved godt, at jeg mister en del på min rute, men til gengæld er jeg også overbevist om at den dag, hvor jeg skal sige farvel til denne verden …  Den dag kan jeg trygt sige til mig selv at ja, jeg tabte måske en del i kærlighed, men jeg vandt på at være ægte og autentisk, jeg gik aldrig på kompromis, men lukkede livet ind uden at se mig tilbage og uden at planlægge en tidsregning frem. 

Og P.S.. måske har jeg i sidste ende alligevel oplevet/elsket mere end de fleste.

Lidt poesi om passion ;-) :  ..

Denne blomsterguirlande! Skynd dig! Jeg dør!

Flet hurtigt! Syng! Støn og syng!

For mørket fylder mit svælg

og endnu en gang  kommer januars lys.

Mellem det du begærer af mig og jeg af dig,

vind af stjerner, planters skælven,

hæver en tykning af anemoner

året op med mørke suk.

Nyd det friske landskab i mit sår,

træng dig gennem siv og spæde kilder.

Drik mit blod på honning lår.

Men skynd dig! Så tiden finder os forenede,

Omslyngede, med munden knust af elskov,

med bid i sjælen, tilintetgjorte.

’Lorca’

Fik du læst sidste uges klumme af Pernille? Læs ”Jeg vil ikke ejes!” her!


Læs også Lonnie Kjers klumme ”40, ufed og grædefærdig!”

”Støt brysterne!” – og de kvinder, der rammes af brystkræft!

Helt ærligt … Shoppen bugner af gode tilbud. Tjek her!