Jeg vil ikke ejes!
”Man binder os på mund og hånd,” skrev PH i sin gamle vise. Der er ingen, der binder Pernille Aalund. Hun vil nemlig ikke ejes af nogen som helst, skriver hun i ugens klumme.
onsdag 19.9.2012 19:09
- Af Pernille Aalund, foto: Thomas Fryd
Mødte en kvindelig skuespiller i Hollywood der kaldte sig.. ja, ’Hollywood’. Hun talte meget om ’The concept of letting go!’ Den har jeg tygget længe på og jeg må tilslutte mig – jeg er fuldstændig enig. Der er aldrig kommet noget godt ud af at ’eje’ – i hvert fald ikke når det kommer til relationer mellem mennesker. Hvem har egentlig opfundet ejerskabs-begrebet? Hvordan kan man eje et andet menneske for andet end en kort stund?
I 1940 skrev Poul Henningsen: ’Man binder os på mund og hånd’.. han ville gerne drille borgerskabet.. ikke sige, hvad de bare ville høre. Han ophøjede den ’umoralske kærlighed’. Jeg har altid haft det svært ved ’ejerskab’.. forsvinder ind i eget rum, når ægteskabet bliver for snærende, har et nærmest fobisk forhold til kontrakter, går altid rundt med et par trusser, et kreditkort og et pas i min taske. Tænk.. hvis man ikke bare lige kunne forsvinde, rejse, trække vejret.. Jeg taler ikke om ansvarsfralæggelse, jeg taler om friheden til at vælge det, der er rigtigt for mig, ikke uden respekt for dem, der behøver mig – men aldrig fuldstændig underdanig i forhold til et andet menneskes retning.
Jeg vil gerne have lov til at sætte min egen rute, min egen vej – mit eget mål. Men hvorfor er det så lige, at vi vil ejes? I den meget omtalte erotiske roman ’Fifty Shades’ er ejerskabet en erotisk duel, man giver sin krop væk i kærlighed og begær og som en del af et spil! Men den er kun til ’låns’ i respekt og ejerskabet ikke en langvarende, snærende pligt. Det mest smertelige er altid det, der ikke er indenfor rækkevidde, det vi ikke kan opnå, det vi har tabt og som er umuligt eller svært at generobre. Forestil dig, at du slipper følelsen af at skulle ’eje’, at du elsker og/eller begærer med tillid og respekt – i frihed.
”Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej”.
Hvis PH har ret, så er ejerskabet et værn mod ensomhed, vi er bange for at blive ladt i stikken. At skulle dø alene, at være værdiløse. Vi bliver til noget i kraft af andre, vi spejler os i andre. Det er trygt og sikkert, at blende ind i en flok, et parforhold. Men findes der ikke et alternativ? Er det ikke muligt at få det hele uden at ’eje’? Jeg ved godt, at det langt fra er muligt for alle, at det er grænseoverskridende og angstprovokerende for mange. Men leg lidt med tanken.
En af konklusionerne må være, at du kun kan være lykkelig med andre, hvis du kan være lykkelig med dig selv. En klog mand sagde engang til mig, at hvis du ’giver slip’ – så vil du få alt det, du kan begære og mere til, for dybest set så vil universet os kun det bedste, og den eneste der kan tage det første skridt i den rigtige retning.. er dig!
Man binder os på mund og hånd
Gribe efter blanke ting
vil hvert et grådigt lille barn
Binde andre med en ring
gør man som helbefar'n
Tænk, hvor har man stået tit
og delt et vindu's paradis
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusind stramme bånd
og det er besværligt at flagre sig fri
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den korte stund
til glæden er borte og alting forbi
Kærlighed og ægteskab
hva' kommer de hinanden ved ?
Kedsomhedens tomme gab
til kæben går af led
Elskov er den vilde blomst
i gartner hænder går den ud
Skærmet får den sin bekomst
men blomstrer hedt i storm og slud
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusind stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri
I alle kærtegn er en flugt,
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes travle fortrampede sti
Du må ikke eje mig, jeg ejer ikke dig
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund
det netop er kysset fra dig jeg ka' li'
Møde hvad der venter os
og ingen ve' hvordan det går
Bære skæbnen uden trods
hvad der så forestår
Glad ved hver en venlighed
men uden tro, at det bli'r ved
Søge fred, idet vi ved,
at vi har ingen krav på fred
Man binder os på mund og hånd
Men man ka' ikke binde ånd
og ingen er fangne, når tanken er fri
Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd
når bare vi kæmper for det, vi ka' li'
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel'
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli'r aldrig forbi.
Af Poul Henningsen. Visen, der har melodi af Kai Normann Andersen, indgik i revykomedien "Dyveke" 31. maj 1940.
Hør PH-visen 'Man binder os på mund og hånd' her!
Læs sidste uges klumme her!
Støt brysterne! Fordi det er vigtigt!
Der er tilbud i Shoppen!