Rigtig mange af dem, jeg kender, runder et ualmindelig skarpt hjørne i år. Den slags gør da nas, men vi har forberedt os i mange år, og alternativet til fødselsdagen taget i betragtning, er det jo virkelig fantastisk. Personligt har jeg altid glædet mig til at blive ældre. Ikke så meget tallet. Langt fra. Slet ikke. Av, av. Men mere alt det gode, der følger med. For man bli’r da klogere med alderen, ikke? Det hele bliver da sjovere, når man runder 40, ikke? Festen slutter da ikke dér, vel? Vel???

Jeg bliver alvorligt bange for at ha’ købt katten i sækken og finde ud af den barske sandhed her i – for mit eget vedkommende – 11.time og næstsidste vers. Er klar til at kontakte Forbrugerrådet og klage. For jeg bliver altså en kende nervøs, når jeg tjekker forskellige statusser ud eller overhører sludrechatols-samtaler. I Kvickly, på gaden, på ungernes skole, på arbejdet. Teenage-agtige små-bemærkninger, der indikerer, at livet sgu ikke bliver sjovere, når man bliver rigtig voksen. Kvinder med rynker, der ikke kommer af smil, stramme hønserøvs-munde og lommerne fulde af regelsæt omkring, hvad ’man’ kan tillade sig, når ’man’ er blevet voksen … som i plus fyrre!  At få flere børn, f.eks. Eller mænd eller kvinder eller tatoveringer eller skønheds-operationer eller noget tøj, der skiller sig ud. Eller bare succés?

Jeg kan leve med meget. Tunge øjenlåg, trist bindevæv, alvorlige samtaler om pensioner, tagpap, forsikringer og dét, der er værre. Men humøret, det vil jeg sgu ikke af med. Det er jo ikke for sjov, vi er en del, der faktisk har set frem til dét, vi troede, var et helt årti fuld af fest. Og så bli’r man pludselig bange for, at humøret falder. I takt med brysterne. Det bryder jeg mig ikke kom. Hverken det ene eller det andet. Jeg troede, det var dem på 40 og langt over, der havde gang i den virkelige fest. Det er der da nogen, der har insinueret. Var det bare løgn? Lidt ligesom når man bilder folk i tyverne ind, at det er suuuuper-nemt og den rene idyl at få børn, og at tre børn faktisk er nemmere end en enkelt og så’n …

Jeg troede, fyrrene var dér, hvor der var faldet mere ro på, panikken for længst var aflyst (det er alligevel alt for sent, jo). Hvor der var styr på karrieren, boligen, kærligheden eller fravalget af den, ungerne, der er fløjet hjemmefra, og økonomien og kalenderen, der måske tillader lidt mere af det sjove. Lidt flere rejser, lidt flere middage, lidt flere koncerter, kys, teaterforestillinger, foredrag og gode bøger. Og meget mere af den frihed, der (måske) blev sukket efter. Jeg troede slet ikke, man havde tid til - eller behov for - at brokke sig.  Og jeg var i hvert fald sikker på, at småligheden (eller er det usikkerheden?) var aflyst af en selvsikkerhed og en … ja, slutten fred mig sig selv og sine fejl, mangler – og fede sider. Så mit bindevæv bliver så ualmindelig træt på forhånd, når der hviske-tiskes, sladres og gives elevator-blikke og mere til, så man sgu bliver helt nervøs.

I min barndomsby er der netop flyttet en kendis-kvinde til. Mere skal der ikke til for at ruske op i en lille (og meget dejlig!) by. Både på fb (og ja, nu skal jeg nok snart la’ facebook være!) og IRL, som vi si’r, hører jeg kvinder på 40 og over - i ramme alvor -  ha’ en mening om, hvad denne kendis-kvinde skal i ’vores’ by. Som om det da rager dig? Og mig? Og nogen som helst. Og jeg må indrømme, at hun interesserer mig lige så lidt som Jesus’ kone(r?), Raw Food og curling, men jeg vil gerne slå et slag for, at hun vel har love at leve sit liv, hvor hun vil. Og som hun vil. Men næ-næ … ”helt ærligt, hvad laver hun min by,” spørger de – kvinder, selvfølgelig - der har en mening. Ja, hvad laver I selv? Udover at bekymre jer om, hvad tilflytterinden skal få tiden til at gå med. Det er jo ikke sådan, at hun stjæler byen fra os andre, vel. Jeg kender hende ikke, men hun er sikkert sød, smilende, fordomsfri og forholdsvist undrende over for gadebilledets blikke og kommentarer.
Men hun er selvfølgelig også langt under de 40 …

”Jeg vil ikke ejes!” … læs Pernille Aalunds klumme her!


Flere klummer? ”Alder? Dén bestemmer man da selv!”


Der er Rudolph Care-creme i Shoppen … heldigvis!

Farvel til de dårlige vaner .. prøv hypnoterapi!