Uddrag fra Tim Rays debatskabende bog ”101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem”) der udkommer i dag:

Hvis du har læst dette kapitel: Hold dig langt væk fra kvinder i 30´erne, tænker du måske, at det blot er en mands sure opstød mod sine ekskærester eller mod kvinder i 30erne generelt. Men det er det ikke.

Det er faktisk et forsøg på at belyse noget langt dybere og mere fundamentalt. Nemlig:

* At vi lever i et samfund, hvor vi (både kvinder og mænd) fra barnsben af og resten af livet konstant bliver tæppebombarderet af vores omgivelser med de mest vanvittige forestillinger om alt det, der skal til, for at leve et lykkeligt liv og for at være okay, god og elsket.

 

* At de meget stressfulde konsekvenser af disse vanvittige forestillinger ofte ser ud til at nå deres højdepunkt hos kvinder i 30erne.

Hvordan kan det egentlig være? Hvordan kan det være, at de ulykkelige konsekvenser af vores megahøje kollektive forventningspres ofte ser ud til at kamme helt over hos kvinder i 30erne?

  Jeg tror, der er flere forskellige faktorer, der sammen kan være med til at drive især mange kvinder i 30erne til forskellige grader af vanvid:

Vores kollektive myter om parforhold sætter først for alvor ind når vi er i 30erne
De 101 myter om parforhold noget som de fleste af os i større eller mindre grad har fået indpodet i os fra barnsben af. Men når jeg ser tilbage på mit eget liv og på andres liv, kan jeg se at det ofte er som om de 101 myter om parforhold først for alvor begynder at sætte ind og styre vores liv og drive os til forskellige grader af vanvid når vi kommer i 30erne.

Det var ikke fordi, jeg og de fleste andre, jeg kender, ikke allerede troede på og led under parforholdsmyterne da vi var i 20erne eller i teenageårene (det gjorde vi). Men alligevel var det som om de meget ubehagelige konsekvenser af myterne først for alvor begyndte at sætte ind da vi kom i 30erne.

   Hvordan kan det være?
   En af grundene er at vi lever i et samfund hvor det er socialt accepteret at man, når man er i 20erne, venter lidt med at prøve at leve op til vores tårnhøje forve

ntninger og ideer om parforhold, kærlighed, mænd, kvinder, ægteskab, børn, familie og alt det andet som kan høre med til den pakke vi kalder for ”parforhold”.

Når man er i 20erne, er det socialt accepteret at man lige nyder livet lidt mere først, er mere til stede i nuet og ikke tænker så meget på fremtiden – blandt andet når det gælder parforhold (selv om der da helt sikkert også findes mennesker som allerede i 20erne kan bekymre sig halvt ihjel over hvordan det mon vil gå dem i fremtiden når det gælder både kærligheden, parforholdet og pensionsplanen!).

   Men når man kommer i 30erne, så begynder det der med parforhold pludselig at blive dødsensfarlig alvor. Så begynder uret at tikke. Når man kommer i 30erne, så er det nok med al den der fjumren rundt og have det sjovt. Nu er det tid til at tænke på fremtiden! Og med disse tanker begynder de 101 myter om parforhold for alvor at sætte ind for fuld kraft! Og driver både kvinder og mænd til forskellige grader af vanvid.

Myterne sætter ind i 30erne  
Der er dog én væsentlig forskel, som ofte gør det endnu mere stressende for kvinder end for mænd, når de 101 myter om parforhold for alvor begynder at sætte ind i 30erne.

Og det er selvfølgelig at ...

Det er så skide uretfærdigt at mænd kan blive ved med at få børn længe efter de har rundet de 40!
Som mange kvinder i 30erne meget fortørnet har sagt til mig når vi har diskuteret parforhold og parforholdsmyter, så ”er det bare så skideuretfærdigt at I mænd sagtens kan vente med at få børn til I er i 40erne eller 50erne eller selv 60erne. Mens vi kvinder er nødt til at få børn inden vi er omkring de 40. Og når vi kommer i 30erne begynder det biologiske ur for alvor at tikke.

Og hvis vi vil have børn (hvilket de fleste kvinder tror at de – hvis ikke nu – så på et eller andet tidspunkt i deres liv gerne vil eller ”burde” have), så kan vi ikke længere spilde vores tid på mænd eller forhold som vi ikke ved med garanti vil holde og resultere i børn. Vi er nødt til at have garantier; vi er nødt til at tænke på fremtiden.”

   Og alt dette sætter selvfølgelig et ekstra stort pres på kvinder i 30erne når det gælder parforhold. Et pres som mænd i 30erne i sagens natur ikke har i samme grad. (De føler bare dette pres fra deres kvindelige partner!).

Læs også af Tim Ray: Hold dig langt væk fra kvinder i 30erne

Kvinder har deres identitet bygget op omkring parforhold historisk
En anden årsag som kan være medvirkende til at vores kollektive parforholdsmyter ofte rammer kvinder mere hårdt end mænd, kan være at kvinder historisk set har haft mere af deres identitet bundet op i parforhold end mænd har.
  
Indtil for ikke så længe siden var det sådan i vores samfund at kvinder – i forhold til mænd – kun havde ganske lidt råderum når det gjaldt deres liv. Mænd havde (og har stadig) mange områder de kunne udfolde sig på:

De havde deres arbejde og karriere, deres finansielle frihed og selvstændighed, politisk og religiøs frihed og alle mulige andre områder de kunne boltre sig på – samt selvfølgelig det område af livet som hedder parforhold, sex og familie. Men når det gælder kvinder har det indtil for ganske nylig været sådan at kvinder

 

fuldstændig var nægtet adgang til at udtrykke sig og være frie i stort set alle livets områder – arbejde, økonomi, politik, religion, kunst, you name it.

Det eneste område hvor kvinder historisk havde lidt råderum (eller magt om du vil), var parforhold, sex og familie (tænk bare på de gode gamle Jane Austen romaner!).
  
Og med så lidt råderum, med kun parforhold og familie som det sted hvor man havde sit liv og sin identitet, er der så noget at sige til at dette blev så altoverskyggende et område for kvinder – hele ens liv, hele ens eksistens?

 Så selv om kvinder i dag (i hvert fald i den vestlige verden) nu i princippet har lige så mange områder at boltre sig på som manden – døjer mange kvinder måske stadig ubevidst med levnene fra en tid hvor deres frihed og råderum var stærkt begrænset. En begrænsning der naturligt nok gjorde at der blev lagt ekstrem meget vægt på parforholdet.

 
Læs også: Drop hetz mod grimme strandkroppe

Superkvinde-syndromet
Hvis du kombinerer alle disse faktorer – det faktum at vores kollektive myter om parforhold først for alvor sætter ind, når vi er i 30erne;

at det biologiske ur for alvor begynder at tikke for kvinder når de er i 30erne; og kvinders begrænsede rolle i vores samfund historisk set – med de tårnhøje forventninger som kvinder i vores samfund konstant bliver bombarderet med fra alle sider ... at en kvinde i 30erne i dag på én og samme tid skal kunne jonglere med

 

både at være nybagt mor, hustru/kæreste, sexet elskerinde, se drøngodt ud og levere hjemmebag til børnehaven, gøre succeskarriere, bo i det lækre hjem med designermøblerne, være god veninde og generelt bare være det som jeg kalder for den kvindelige version af Fremmedlegionen-Frømandskorpset-Iron-Woman-Miss-Bo-Bedre-Perfect ...

er der så noget at sige til at så mange kvinder i 30erne bliver til tikkende stressbomber eller til sidst går fuldstændig ned med flaget?

For hvilket menneske (eller supermenneske) kan leve op til så massivt et forventningspres? Hvor mange kvinder lykkes det egentlig for?

Og hvis det endelig lykkes for en af dem, er der så noget at sige til at de, når de begynder at nærme sig de 40, ofte begynder at føle sig brændt ud eller kommer i en eller anden form for krise, hvad enten den er fysisk, psykisk eller begge dele (det som vores samfund populært kalder for ”stress”)?

Efter krisen kommer desillusioneringen
I de seneste år har jeg givet mange foredrag, kurser og private sessioner om hvordan vi mennesker kan leve mere lykkelige liv ved at bringe vores tankegang mere i harmoni med virkeligheden. I begyndelsen undrede jeg mig over hvordan det kan være at langt størstedelen af deltagerne er kvinder i alderen 35-45 år? Hvor er dem i 20erne? Hvor er dem i 60erne eller ældre? Og hvorfor er der næsten ikke nogen mænd?

Indtil det gradvist begyndte at gå op for mig hvorfor. Jeg opdagede at der er en forbindelse mellem det massive forventningspres som vores samfund ligger på

 

kvinder i 30erne, og det at mange kvinder begynder at interessere sig for selvhjælp og selvrealisering når de kommer i slutningen af 30erne (37 år ser ofte ud til at være det år hvor mange kvinder kommer i en eller anden form for krise. Pludselig kan de ikke mere).
  
For hvad sker der, når man er i krise, hvad sker der når man bliver desillusioneret, og det begynder at gå op for en at alle de ydre ting, man har baseret sit liv og sin lykke på, måske alligevel ikke kan gøre en lykkelig, ja måske endda ligefrem er en medvirkende årsag til at man har det dårligt? Man begynder at lede efter svar og lykke i en anden retning.

Læs også: Udlev din drøm eller forbliv middelmådig

Uddrag fra Tim Rays bog ”101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem).

Er du i 20erne eller 40erne?
Stribet top til efteråret under en
cardigan.

 

 Har har fat i noget, eller er det helt hen i vejret? Skriv i kommentarfeltet herunder.