Giver din livsstil dig den livskvalitet du egentlig gerne vil have?

Jeg er delvist offer for det hærgende livsstilsdiktatur. Selvom jeg både er singlemor og på SU, vil jeg nemlig også gerne passe ind i mængden af skønne, perfekte og altfavnende kvinder. Det siges, vi lever i en tid og del af verden, hvor den individuelle valgfrihed er større end nogensinde.

Vi opfordres til at svømme up af Jante-suppen,  give det utopiske kvindeideal fingeren og stå ved os selv – fordi vi fortjener det. Men husker vi rent faktisk at mærke efter, om det er livskvaliteten, vi jagter, eller om det i højere grad er en maske af noget, der ligner? Er der plads til røde pølser og morgenhår?

Læs også: Tim Ray - Er kvinderne selv skyld i mænds porno-forbrug?

Sårbarhed bag den perfekte facade
Skønt er det, at der bag næsten alle de, tilsyneladende perfekte,  kvindefacader, jeg har fået lov til at kradse i, også bor hjerter og hjerner, der kan blive trætte af moderskabet og at mange af de smukke grøntsager, der pryder egetræsbordpladen i landkøkkenet også når at lide bananfluedøden.

 

At der bag den misundelsesværdige facade bor en kvinde, der føler sig lige så langt fra perfekt som mig – også selvom hun ser sådan ud på den blankpolerede overflade.

Mere tid og selvværd
Herhjemme er mantraet, at penge ikke er alt – og det siger jeg (næsten) ikke bare fordi, jeg er alenemor med pinlig lavt ugebudget. Uanset midler skylder jeg både mig selv og mit afkom at få max livskvalitet ud af det, vi har – og det ligegyldigt, om det stemmer overens med facaden og det gode livs uskrevne men stramme regler.

På bundlinjen står der, at det kan være dyrt, at vælge livsstil – både på den økonomiske og den psykiske konto. Tænk dig lige, hvis det er rigtigt, at man kun lever en gang?

Er det så ikke spild af tid, at kæmpe for at finde glæde i noget der ser rigtigt ud, men som ofte bare afføder stress og mindreværd?

Giv livskvaliteten et eftertjek. Det koster ikke noget.