Forleden hørte jeg et oplæg, som gjorde stort indtryk på mig. Mest fordi det, der blev sagt kom fra en uventet kant. Jeg sad til en konference og ifølge programmet var det en pige, der havde startet en hjemmeside kaldet girltalk.dk, der skulle på scenen. En hjemmeside for piger med ondt i livet.

Læs også: Rushy Rashid - Hjemmehjælpere er egoistiske

Skjuler at de har det dårligt
Da jeg så den smukke, selvsikre og tjekkede pige med moderigtigt tøj og langt lyst hår, tænkte jeg ved mig selv, hvad ved hun om at have ondt i livet. Men hvor blev jeg overrasket.

Meget overbevisende fortalte hun om sit arbejde. Om pigerne, der dag efter dag melder sig på chatten. Almindelige piger, fra ganske almindelige velfungerende familier – med forældre der har gode uddannelser og jobs. Men mange af forældrene ser ikke deres døtre. Og kender ikke til deres hemmeligheder. De ved ikke at deres døtre udsættes for mobning. Det er pinligt at være offeret, derfor bliver pigerne rigtig gode til at skjule, at de har det dårligt. Hver aften er der piger, der går i seng med et ønske om aldrig at vågne op igen. Hver tiende time er der en pige der skærer i sig selv. Hver femte pige har prøvet at skade sig selv. Hvert år er der 900 piger, der køres til udpumpning.

FAKTA

Rushy Rashid er journalist, foredragsholder og forfatter. Hun også aktiv samfundsdebattør i medierne, især når det gælder emner som integration, ligestilling og menneskerettigheder. Rushy Rashid har blandt andet skrevet om det at vokse op med to kulturer – og være kvinde.

Socialt hjælpearbejde er noget der optager Rushy, der foruden at være ambassadør for Red Barnet også er medlem af bestyrelsen i ”Idéer for livet Fonden”, der donerer penge til udsatte børn og unge. Rushy mener nemlig, at det er alle borgeres pligt, at tage ansvar for det samfund, de er en del af.

Rushys motto:
Læn dig ikke tilbage og tag hvad der kommer. Rejs dig op og få fat i det, du ønsker dig for dit liv.

Lukker sig inde i sig selv
For mange af de her piger, er det et stort råb om hjælp. Deres største ønske er at blive opdaget, men de bliver hverken set eller hørt af deres forældre, lærere eller andre voksne i deres omgangskreds. Jo længere tid, der går jo mere lukker de sig inde i sig selv og bliver selvdestruktive.

Men faktisk er vi mange, der har kendskab til nogen, der ikke har det så godt i vores nære eller fjerne omgangskreds. Men vi har oparbejdet en kultur i Danmark, hvor vi helst ikke vil blande os i andres sager, medmindre vi ikke kan undgå det.

Læs også: Rushy Rashid - Bliv en bedre forælder

Går imod strømmen
Men Anna Lynge, som hun hedder, ville ikke se væk fra de piger, fordi hun selv havde stået foran spejlet aften efter aften og ønsket, at hun ikke vågnede op igen næste morgen. Anna Lynges historie var overbevisende og hendes bidrag gav stof til eftertanke. Hun viste med sit eksempel, at ikke alle har brug for en professionel behandler. Nogle gange er der blot brug for en, der lytter og giver nærhed.

Det er prisværdigt og livsbekræftende, når man møder mennesker der vælger at gå i mod strømmen, og gøre noget ved uretten. Det kan man lære noget af. Vi behøver ikke alle kaste os ud i at oprette hjemmesider, men man kan bare starte et sted. F.eks. kunne man sige fra, hvis og når man ser mobning i ens søns klasse, også selv om det foregår i pigegruppen. Man kan også lære ens børn at mobnings skader varer hele livet.

Når man har set, hørt og mærket Anne Lynge er det ikke så mærkeligt at netop hun blev Årets helt for sin ”tøsesnak”.

Hvad mener du?

  • 12. april 2011 - kl. 09:41
    Har oplevet piger ned til 5-6 års alderen, der allerede i den alder er særdeles bevidste om, hvilke mærker, de går i. Har oplevet en pige på 5 år, der driller sin 3 år ældre storesøster med, at hun ser helt gravid ud i den der grimme trøje. Meget chokerende, at man i den alder allerede har et forhold til udseendet og den måde mna skal eller ikke skal se ud på.
  • 11. april 2011 - kl. 20:26
    Jeg synes det er skræmmende, at selv BØRN ned i 8-10 års alderen går sygeligt meget op i hvilke mærker de går i, og om deh ar de rigtige underbukser på. Og forældrene ser blot den anden vej og tror at børnene trives blot de har dyrt tøj på. Uansvarligt, er hvad det er.
Loebebanner
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk