En af de ting der kan være med til at gøre to mennesker til et godt match som par er, at de har matchende værdier.

Med matchende værdier mener jeg ikke, om man er samme personlighedstype eller har samme uddannelse eller er i samme branche. Jeg mener, om man har de samme ”kerneværdier” eller grundlæggende holdninger til, hvad der er vigtigt her i livet - ikke mindst når det gælder parforhold.

Frihed versus tryghed
En af grundene til at der går kludder i nogle parforhold er, at manden og kvinden ikke har samme kerneværdier.

Grunden til at dette ”mismatch” kan skabe problemer er blandt andet, at vi både forsøger at leve efter vores egne kerneværdier og som regel også ubevidst forsøger at videregive dem til vores partner. Og det kan skabe problemer.

Læs også: Er tiltrækning nok til at I er et godt match?

Bliv klogere



Uddrag fra Tim Rays nye bog “101 myter om parforhold der driver os til vanvid (og lidt om hvad du kan gøre ved dem)”. For mere, se www.beamteam.com
101 Myter om parforhold kan købes her

Hvis nu for eksempel din højeste kerneværdi er ”frihed”, og din partners højeste kerneværdi er ”tryghed”, kan der gå kludder i forholdet, fordi I begge ubevidst forsøger at give den anden noget, som den anden ikke vil have eller som er i modstrid med den andens kerneværdi.

Når du for eksempel forsøger at være tro mod din kerneværdi ved at give både dig selv og din partner masser af ”frihed”, så vil din partner måske føle sig utryg, fordi hun føler, at hendes kerneværdi ”tryghed” ikke bliver opfyldt eller er truet.

Og omvendt; når din partner forsøger at opfylde sin kerneværdi ved at give både sig selv og dig ”tryghed” (for eksempel i form af faste rammer og aftaler), vil du måske føle dig ufri og hæmmet.

Læs også: Mads Kristensen fortæller: "sådan scorer du drømmefyren

Kvinde, kend dine kerneværdier
 Joan Ørting har en rigtig god øvelse til at blive mere bevidst om hvad dine kerneværdier er når det gælder parforhold. Den kan være rigtig interessant at lave. Stil dig selv disse spørgsmål, og svar så ærligt som du kan.

Spørgsmål: Hvad er vigtigt for mig i et parforhold?
Svar: For eksempel: At min partner rummer og elsker mig uanset hvordan jeg har det.

Spørgsmål: Hvad føler jeg hvis min partner rummer og elsker mig uanset hvordan jeg har det?
Svar: Så føler jeg mig TRYG.
Konklusion: Tryghed (som for dig er lig med rummelighed) er en af dine kerneværdier.

Prøv at lave øvelsen til du har fundet frem til en 3-5 kerneværdier. Når du har gjort det så prioriter værdierne, så du for eksempel til sidst har en liste der ser sådan ud:

Mine kerneværdier når det gælder parforhold:
1) TRYGHED
2) FÆLLESSKAB
3) GLÆDE

Eller måske vil du ende med en liste over kerneværdier der ser sådan her ud:
1) FRIHED
2) EVENTYR
3) FÆLLESSKAB

At være bevidst om hvad dine kerneværdier er, kan være en stor hjælp til at afgøre om du og en potentiel partner er et godt match eller ej. Og hvis du er i et forhold, og I har problemer, kan en af årsagerne være at I har forskellige kerneværdier. Det kan også være en rigtig god idé at lave øvelsen med din partner og tale om hvad jeres respektive kerneværdier er, og om de muligvis er en medvirkende årsag til at I nogle gange går skævt af hinanden. 

Læs den anden del af Tim Rays klumme HER!

Hvad mener du?

  • 10. december 2010 - kl. 07:01
    Dejlige klumme, de to her. Det er så trist, fordi vi jo netop er kodet til, at jage den der store forelskelse, hvor gigantiske sommerfugle overtager vores forstand, hvos kyssene giver stød og sex er mageløst - hver gang. Men du har ret - det er en form for sindsyge, der kan koste afsindigt dyrt på hjerte-kontoen, når man vågner op af døsen. Selv søger jeg det samme. Mindblowing love med den eneste ene. Ikke noget middelmådig klærlighed her, tak. Jeg vil være stormende forelsket. Ha alt det, jeg tror, er det rigtige. Men det kommer sgu ikke. Jeg håber, af hele mit hjerte, at der en dag, dukker en op, der både matcher OG som vække sommerfugle og stød-kys :-) Tak for de første to klummer fra din hånd, som ikke har pisset mig helt op i det røde felt. :-) Marie Stricker
Loebebanner
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk